Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Fyns
    Dagblad

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Kommunalbestyrelsesmedlem går til de konservative

17. august 2024

Send til en ven

De konservative har hidtil haft 3 medlemmer i kommunalbestyrelsen, men nu er løsgængeren Knud Borck gået ind i gruppen som nyt medlem. Borck kom oprindeligt fra Ærø Plus, som var en lokal udgave af de radikale.

De konservative har hovedbastion i Marstal, og er, efter et mislykket forsøg på at blive ø-dækkende, igen fokuseret på hovedbyen, hvor næsten halvdelen af øens indbyggere bor.

Ærø har Danmarksrekord i splittelse når der tales om kommunens ledelse: Der er nu 10 partier, lokalister og løsgængere. Senest har

Knud Borck forlod i foråret Ærø Plus, fordi han var en varm støtte af den privatejede Marstal-færge, mens lokallisten reelt set var imod, fordi den mener, at kommunens kasse drænes, når der skal afgives statsstøtte til den private færgedrift. Øens 4 andre færger ejes af kommunen.

Siden januar 2022, hvor den nye kommunalbestyrelse trådte til, er 20 % af kommunalbestyrelsesmedlemmmerne droppet ud af deres partier.

Det er kampen mellem Marstal og Ærøskøbing, der står for kommunen, der giver splittelsen:

* Først gik Carl Jørgen Heide fra lokallisten Ærø Plus i foråret 2023. Heide er kontor-ansat i den private Marstal-færge ÆrøXpressen, og mente ikke, at lokallisten bakkede nok op om tilskud til selvsamme færge. Heide er nu løsgænger. Politisk ligger han omkring de Radikale (der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen).

* I februar 2024 gik Marstal-boen Iza Alfredsen fra Venstre og blev løsgænger. Årsagen var, at hun ikke mente, at Venstre støttede Marstal-færgen nok. Iza Alfredsen bliver i kommunalbestyrelsen som løsgænger og i regionsrådet i Region Syd. Politisk ligger hun omkring de Moderate.

Med Heides og Borcks afgang har Ærø Plus kun 1 medlem tilbage i kommunalbestyrelsen.

Ironisk nok, så tog Ærø Plus-listen rigtig mange stemmer og 3 mandater ved kommunalvalget i november 2021, fordi det blev opfattet som et Nej-til-Netto-og-Ja-til-ÆrøXpressen liste. Og nu har selvsamme problematik fået listen til at gå i opløsning i kommunalbestyrelsen.

Tilbage i Ærø Plus sidder den frafaldne socialdemokrat Ida Blom Thomas, som gik/blev gået fra Socialdemokratiet i sidste valgperiode, da der var uenighed om de attraktive pladser i kommunalpolitik.

Særlig Ø-splittelse på Ærø

Det gode samarbejde i dagligdagen på øen fremhæves ofte, men Kommunalbestyrelsen har bare 15 medlemmer og er nu delt i 9 grupperinger.

Til sammenligning har ø-kommunerne Samsø 4 partier, 6 grupper på Læsø, Fanø har 6 partier og på Bornholm er der 5 partier og 1 løsgænger i kommunalbestyrelsen.

Så Ærø kan fremvise sådan cirka dobbelt så mange.

Ærøs kommunalbestyrelse

Størst i kommunalbestyrelsen på Ærø er den socialdemokratiske gruppe med 4 medlemmer, herunder borgmesterposten, fulgt af konservative med 3 medlemmer, og altså nu 4 medlemmer.

Resten er 1-persons partier og løsgængere:

Socialdemokratiet

Peter Hansted, borgmester, driftsikker,stiller op til endnu en epriode til kommunalvalget næste år.

Hans Peter Rønn Bolding, potentiel arvtager efter Hansted.

Karin Thumilaire, yderste venstrefløj i Socialdemokratiet. Er i opposition til mange socialdemokratiske forslag.

Johannes Renneberg, rolig støtte.

Konservative

Mads Boeberg Hansen, stærk Marstal-støtte.

Frank Thorsted, midtsøgende.

Leo Holm, god til samarbejde, en venlig mand.

Knus Borck, nyt medlem, korrekt og præcis.

SF

Minna Henriksen, tæt samarbejdspartner for Socialdemokratiet.

Ærø Centrum

Jens Weiss, ligger politisk omkring Enhedslisten, stærk Marstal-støtte. Stiller ikke op til næste kommunalvalg.

Dansk Folkeparti

Flemming Boye, stærk Marstal-støtte og Marstal-færgemand.

Ærø Plus

Inga Blom Thomas, Radikale synspunkter.

Danmarksdemokraterne

Bent Juul Sørensen, landbrugets og erhvervslivets repræsentant i kommunalbetyrelsen.

Løsgængere

Carl Jørgen Heide, før Ærø Plus, ligger politisk i den Radikale lejr. Stærk Marstal-støtte.

Iza Alfredsen, midtsøgende, var før Venstre med i Ærø Plus. Ligger omkring Radikale/Moderate rent politisk.

__________

Af redaktør Carsten L. Schmidt

redaktion@aeroedagblad.dk


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
19 % af Ærøs butikker er forsvundet

På Ærø er antallet af butikker faldet ned til 30 butikker, det er et fald på 19 % og ligger på niveau med landet som helhed, hvor der er lukkket 20 % af alle…

Kommunen fik 35 millioner i overskud - har 103 millioner i pengekassen

Kommunes regnskab 2024 viser et overskud på 35 millioner kr mod et forventet overskud på 23 millioner kr. Likviditeten (Læs: Pengekassen) er på 103 millioner kr ved …

Ærø-toget kører til tiden - 3 afgange i timen i fremtiden

Toget til og fra Ærø-færgen, kaldet Svendborgbanen, er blevet langt bedre til at køre til tiden. Det kan dog ind imellem give lidt løberi fra Ærø-f…

Flertal: Private skal kunne køre taxa på Ærø

Det blev fra 1. januar 2024 muligt at blive undtaget fra taxiloven på Ærø og andre mindre øer. Nu indstiller et flertal, at det sættes i værk

Sælger Ærøskøbings sportshal for 1 kr - overtagelse til juni

Ærø Kommune vil nu sælge sin sportshal bag rådhuset i Ærøskøbing for mindst 1 kr. Håbet er, at Ærøskøbing Idræ…