Da kongen og dronningen lagde til med kongeskibet i Marstal tirsdag den 20. august fik det væsentlig betydning for øen. De udvalgte steder får et fokus, som kan anvedes efterfølgende. Men hele øen kom i fokus hos over halvdelen af Danmarks befolkning, som følger med i kongeparrets liv.
Kong Frederik og dronning Mary besøgte de steder, som har været toneangivende for Ærøs forandring fra afvikling til udvikling:
* 13.25. Kultur- og eventstedet Motorfabrikken på Marstal Havn.
* 14.50. Elfærgen Ellen i Søby. Var den første langtsejlende el-færge - i dag er der 1.000 elfærger rundt om i verden.
* 15.30 Udstillingscentret Søbygaard, som huser det nye Geopark Det Sydfynske Øhav.
* 16.15. Voderup Klint - Ærøs mest særegne naturområde.
* 17.00. Byvandring i Ærøskøbing - smuglerbyen som stoppede sin udvikling i 1865, da Tyskland (Slesvig) gav øen til Danmark.
* 17.30. Ærø Whisky. En iværsættersucces startet af Michael Nielsen. Og i den Gamle Købmandsgaard, som har været central i Ærøs nye vækst.