Kommunen skal nu i gang med at lave udviklingsplaner for Ommel, Bregninge, Søby og Ærøskøbing. I landsbyer med 200-1.000 indbyggere skal der ifølge Erhvervsstyrelseens nye vejledning lægges konkrete planer for de 4 byer.
Kontakt
Bolig- og Planstyrelsen
Lea Mikkelsen
leamik@erst.dk
eller
Ærø Kommune
Teknik- og Miljødirektør Kirsten Johansen
kjo@aeroekommune.dk
eller
maja Johansen
mjo@aeroekommune.dk
Kravet om udviklingsplaner, kaldet strategisk planlægning for landsbyer, blev et lovkrav allerede den 1. juli 2019, men hvordan det skal gøres i praksis bliver først udmøntet i den nye 61-siders vejledning, som er i høring frem til den 21. april 2021.
Udviklingsplanerne skal enten gælde for bestemte kategorier af landsbyer, som Ommel og Bregninge, eller for den enkelte landsby, fordi de er meget forskellige, som Søby og Ærøskøbing.
Kommunen kan udpege 2 omdannelseslandsbyer hvert 4. år, hvor landsbyens område kan gøres større med fx flere boliger. Der er dog ikke mulighed for spredt bebyggelse i det åbne land, men det kan fx være en udbygning ud mod strand eller et smukt naturområde.
Den statslige Landdistriktspulje giver støtte til disse lokale projekter, der fremmer erhvervsudvikling, service, bosætning og kultur- og fritidsaktiviteter.
Både foreninger, private, virksomheder, institutioner og kommunen kan få støtte.
Kystnær og landzone
Udviklingen af Ommel og Bregninge, som ligger i både landzone og kystnærhedszone, og af Søby og Ærøskøbing, som ligger i byzone, men stadig kystnært, har tidligere givet næsten umulige betingelser for udvikling af de 4 byer.
Planloven blev tolket meget restriktivt, og det gjorde i praksis at:
* I landzone måtte der ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.
* I kystnærhedszonen måtte der ikke inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, med mindre der var en meget god grund for en kystnær placering, fx udvidelse af en havn.
Resultatet var en affolkning af mange udkantsområder, fordi de ikke kunne tilpasses til nutiden. Med Planlovens ændring i 2019 blev politikken vendt om: Områderne skulle have plads til udvikling.
Nu kan indenrigs- og boligministeren, efter ansøgning fra Ærø Kommune, udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen (Læs: hele Ærø), hvis der ikke er særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser.
I udviklingsområderne kan Ærø derfor planlægge for byvækst og anlæg i landzone uden den særlige begrundelse for den kystnære lokalisering.
Ærø kan udarbejde en landzonelokalplan, som giver mulighed for udvidelser af eksisterende landsbyer med boliger, service og erhverv.
Ærø kan få statslig refundering af udgifter til byfornyelsestiltag:
■ Områdefornyelse.
■ Istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger, forsamlingshuse og erhverv beliggende i bygninger, der indeholder både beboelse og erhverv.
■ Nedrivning af nedslidte boliger og erhvervsbygninger.
■ Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
■ Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.
■ Ombygning af tomme erhvervslokaler og tomme offentligt ejede bygninger til udlejningsboliger.
■ Indretning af byrum på tomme grunde, hvor kommunalbestyrelsen giver støtte til nedrivning efter byfornyelsesloven.
■ Genhusning, når dette er nødvendigt på grund af istandsættelse, nedrivning eller kondemnering.
■ Kondemnering af sundheds- eller brandfarlige boliger.
Der ydes statslig refusion på 60-80 % af kommunens udgifter til de ovennævnte landsbyfornyelsestiltag.
Regler og muligheder
Her er en oversigt over de gældende regler og muligheder for Ærø:
■ Fleksboliger: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/boliger
■ Lokalplanlægning for bevaringsværdige miljøer i byer og på landet, Erhvervsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/publikation/lokalplanlaegning_for_bevaringsvaerdige_miljoeer_i_byer_og_paa_landet.pdf
■ Lokale aktionsgrupper, LAG og FLAG: https://www.livogland.dk/lokale-aktionsgrupper
■ Længe leve landsbyerne – en metode til strategisk planlægning for levedygtige landsbyer: https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/laenge-leve-landsbyerne
■ Landsbyfornyelse: www.trafikstyrelsen.dk/da/Bolig/Byfornyelse/Landsbyfornyelse#
■ Landsbyklynger: www.landsbyklynger.dk
■ Vejledning om landzoneadministration Planlovens §§ 34-38: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-om-landzoneadministration-planlovens-ssss-34-38-0
■ Vejledning om lokalplanlægning, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/publikation/vejledning_om_lokalplanlaegning_hwu.pdf
■ Vejledning om planlægning for omdannelseslandsbyer, Erhvervsstyrelsen: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/publikation/vejledning_for_omdannelseslandsbyer.pdf
■ Vejledning om kommuneplanlægning, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/publikation/vejledning_kommuneplan08.pdf
■ Vejledning om udviklingsområder, Erhvervsstyrelsen: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/publikation/vejledning_udviklingsomraader_15._juni_2017_0.pdf
■ Vejledning vedrørende fleksibel planlægning - lokalplaner af mindre betydning, Erhvervsstyrelsen: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/publikation/vejledning_om_lokalplaner_af_mindre_betydning.pdf
■ Realdania - landsbyklynger: https://realdania.dk/projekter/landsbyklynger
■ Udvalget for levedygtige landsbyer – afrapportering til regeringen: https://em.dk/media/9772/anbefalinger-fra-udvalget-for-levedygtige-landsbyer-pdfa.pdf
Udvidelse af planafdeling
Teknisk afdeling søger nu en ekstra planlægger, se jobopslag: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1375&ProjectId=144921&MediaId=5
I dag har kommunen 1 planlægger, Maja Johansen, som skal fokusere på at udarbejde en ny kommuneplan.
I Teknisk afdelings administrative afdeling er der 9 ansatte på rådhuset og 3 på Ærø EnergyLab.