Ærø er det 3. mest vaccinerede område i Danmark, men det ser ud til at det øen er tæt på sit maksimale niveau: Kun 1,5 % er blevet vaccineret de sidste 10 dage - mens der var 11 % der blev vaccineret de foregående 20 dage.
76 % har nu fået 1. stik på Ærø, mens 58 % er færdigvaccinerede, det fremgår af Statens Serum Instituts tal den 22. juli.
Højest i Danmark ligger Læsø med 80 % og det ser ud til at det er sværere at nå højere, for antallet af vaccinerede er ikke steget på Læsø de sidste 3 uger.
De sidste 20 % består af en skønsom blanding af børn, gravide, ammende, dovne (Læs: jeg bliver aldrig syg) og konspirationsteoretikere (Læs: Corona findes ikke, det er opfundet af magtmennesker).
Danmark
Der er 4 millioner der har påbegyndt vaccination, svarende til 69 % af befolkningen, mens 2,8 millioner er færdigvaccinerede, svarende til 48 %.
Som med anden sygdom og lægebesøg, så er kvinderne hurtigere end mændene - der er nu 12 % flere kvinder end mænd der er færdigvaccinerede.