Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer



  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Ældretilsyn: Marstal Ældrecenter har rettet op på bekymrende kvalitet

31. maj 2026

Send til en ven

I november fik Marstal Ældrecenter et påbud fra det statslige Ældretilsynet, som fandt at "plejeenheden fremstår samlet set med bekymrende kvalitet." Det er nu rettet op.

Kontakt

Ældretilsyn Syd

aeldretilsynsyd@silkeborg.dk

og

Marstal Ældrecenter

mst@aeroekommune.dk

Ærø kommune fik 16 uger til at rette op på forholdene og siden har den nye velfærdsdirektør og nye ældre- og sundhedschef arbejdet med forholdene:

"Ældretilsynet vurderer efter opfølgende tilsyn, at kvaliteten i plejen på Marstal Ældrecenter er god," skriver kommunen.

Marstal Ældrecenter er Ærøs største plejehjem med 44  boliger, desuden er der Søkilden i Ærøskøbing, mens det 3. i Rise er under nedlukning.

Kritikken

Ældretilsynet havde vurderet om Marstal Ældrecenter:

* Væsentlige udfordringer med kvaliteten inden for 'den ældres selvbestemmelse' og 'tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse'.

* Væsentlige udfordringer med kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.

* Manglende systematik for at sikre kontinuitet og sammenhæng i hjælpen.

* Udfordringer med systematisk at inddrage borgernes behov på tværs af døgnet.

* Stort forbrug af eksterne vikarer, hvoraf flere mangler faglige kompetencer.

* Udfordringer med at understøtte en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.

Forandring

Som opfølgning blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af ledelse, medarbejdere, udviklingssygeplejerske og sygefraværskoordinator. Arbejdsgruppen udarbejdede en handleplan og der er løbende fulgt op på fremdriften.

- Det er vigtigt for os, at vi tager kritik alvorligt og arbejder systematisk med forbedringer. Derfor er det også positivt, at tilsynet nu vurderer, at indsatsen har haft effekt, siger Lars Hoppe Søe, ældre- og sundhedschef.

Hvem er Ældretilsynet

Det statslige Ældretilsynet har fra juli 2025 afløst Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der er udnævnt 3 kommuner, som skal kontrollere hjemmepleje, plejehjem og andre ældreopgaver i de 98 kommuner.

De 3 kontrolenheder er baseret i Hjørring, Gentofte og Silkeborg Kommune.

Det er Silkeborg der har kontrollen med Ærø.

 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
17 søger om ældrebolig, men der er 0 ledige

Der er 15 borgere på venteliste til en ældrebolig på Ærø. Herudover er 2 ansøgninger under behandling. Der er på nuværende tidspunkt ingen ledige …

Ærø-borgere går og cykler mest i Danmark - men får rørt sig mindst

79 % af de voksne ærøboere går ugentlige gåture, og 45 % svinger sig op på hverdagscyklen mindst én gang om måneden. Alligevel lever kun 31 % op til…

16 ældre passes af 1 plejer på Ærø - bedst på Langeland med 13

Antallet af borgere over 65 år per kommunalt ansat social- og sundhedsmedarbejder er steget fra 13,6 i 2016 til 15 i 2026. På Ærø er der 16 ældre per plejer, viser…

Lægehelikopter kom 153 gange til Ærø

Næsten hver 2. dag fløj akutlæge-helikoptere til Ærø i 2025: 153 gange.

Ministerium: Ærø taber 100 % af sager på social-området

Socialministeriet skriver i sin oversigt over socialsager, som en kommune taber, at Ærø har den kedelige rekord med 100 %.

Kontakt

Ærø Dagblad
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk