Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Lokalplan for 53 badehuse på Vestre strand udskudt

22. juni 2022

Send til en ven

Mængden af opgaver i Teknisk Forvaltning er så stor, at den er blevet nødt til at udskyde flere lokalplaner. En af dem er lokalplanen for badehusene på Vestre strand i Ærøskøbing. Arbejdet med planen blev sat i gang for 3,5 år siden. 

Kontakt

Teknisk Forvaltning

Tekniks direktør Kirsten Johansen

kjo@aeroekommune.dk

Der i dag hverken en kommuneplan-ramme, som lægger de overordnede retningslinier, eller lokalplan som er mere konkret for det præcise område, i det her tilfælde badehus-området.

I februar 2019 blev det besluttet at få lovgivningen på plads for området, for når der ikke er en lov (lokalplan) for området, hvor meget kan der så bestemmes for det enkelte badehus. 

Der blev derfor besluttet at indføre et forbud mod ændringer, fordi tanken var at lave en ny lokalplan. Men et sådan forbud er kun gyldigt i 1 år i henhold til Planlovens paragraf 14. Så forbuddet udløb i starten af 2020.

Så med lidt god, eller ond, vilje kan der laves ændringer på husene uden at kommunen kan gøre det helt store, for der er sket ændringer i de sidste 100 år uden at kommunen har gjort indsigelse. Og er der så skabt præcedens (Læs: Må godt fordi det har været accepteret i rigtig mange år).

2 ejere

Badehusene står på grunde der ejes af henholdsvis kommunen og Borgmester Vilhelm Andersen-fonden. Fonden ejer 9 badehus-grunde, mens kommunen ejer de 44 badehusgrunde.

Lejerne ejer deres badehuse og kan sælge dem, men betaler en årlig leje på 500-2.900 kr for det areal huset står på. 

Påbud

Der blev foretaget en registrering af badehuse i 2019, men da kommunen i marts 2020 udstedte påbud blev der oprør blandt lejerne: Kommunen krævede tilbageførsel til hvordan husene så ud i 1974. Kravene omfattede alt, både af mindre tilbygninger og terrasser og helt ned til at der var sat bræddebeklædning på der var tykkere end den oprindelige.

En række af ændringerne var af ældre karakter: 30-40-50 år gamle.

Der blev sat en deadline til 1. april 2021, men kravene endt med at blive sat på hold og efterfølgende vedtog Teknik-, miljø- og havneudvalget i februar 2021 et kompromis:

* Udvidelserne af huse, terrasser og forlængelse af trapper i træ accepteres. 

* Flagstang fæstnet til terrasse eller hus accepteres.

* Vindskeder og inddækninger tilbageføres først ved udskiftning

* Tilbageførsel af terrrasser og lignende når der renoveres. 

* Frit valg af farver, dog ikke neonfarver.

* Krav om vedligeholdelse.

MEN
* Havemøbler må ikke stå fast udenfor.

* Kystsikring, herunder sten og betonfliser er ikke tilladt.

* Opbevaring under terrasser er ikke tilladt.

* Tagrender og solceller er ikke tilladt.

Kommer lokalplanen

Ærø Dagblad har spurgt teknikdirektør Kirsten Johansen om planerne for badehusene:

Hvor stort er området og hvor starter og stopper lokalplanområdet ?

- Det er ikke endeligt afgjort, men udgangspunktet er, at det omfatter alle strandhuse mod vandet, samt p-areal og toiletbygninger på landsiden, siger Kirsten Johansen.

Hvornår gik I igang med udarbejdelsen ?

- Arbejdet gik i gang i 2019, men gik i stå da den daværende planmedarbejder fratrådte. Arbejdet blev genoptaget i foråret 2022, men i mellemtiden er der som bekendt kommet en del andre hastende plansager ind, som skubber arbejdet.

Hvornår forventer du den ligger i udkast til behandling i teknisk udvalg ?

- Det kan vi ikke svare på for nuværende.

Hvornår forventer i den kommer i høring ?

- Det kan vi ikke svare på for nuværende.

Baggrund

Badehusene på Ærø blev opført i 1920erne da badekulturen sprang frem - i 60erne forsøgte man fra statslig side at få dem revet ned, fordi de ligger direkte på strandene. Det blev dog opgivet og i dag er de store turistattraktioner.

De mest attraktive badehuse ligger i Ærøskøbing, men også stranden i Marstal har badehuse - her ligger der 19 på Eriks Hale syd for Marstal by.

De mindste huse er på 4 kvm og det største er på 23 kvm.

Husene har hverken vand, afløb eller elektricitet, og det må heller ikke indlægges.

Se Planklagenævnets udtalelse om forbud under lokalplansperioder  HER.


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Påbud og politianmeldelser mod husejerne i Ærøskøbing trækkes tilbage

Vi trækker i dag de meddelte påbud tilbage. Det er ordene fra teknisk direktør Kirsten Johansen, efter kommunen har givet en række husejere i Ærøskø…

Giver 1 million til Geo-festival på Ærø og Sydfyn

Region Syddanmark giver 1 million til en årlig festival i 2023 på Ærø og Syddanmark.

For få turister på Ærø og for mange af de forkerte

Ærø har for mange 1-dagsturister, lystbåde, autocampere og campingvogne, for de bruger for få penge - og primært i Netto og Brugsen. Og i år er der for få…

Lars Holm Pedersens klage over naboens 25 sommerhuse i Søby afvises

Landmanden Lars Holm Pedersen er utilfreds over, at kommunen vil udlægge 2 grunde til sommerhuse i Søby. Det ene areal ejer Holm Petersen selv, mens det andet er solgt til Ole Steen…

Ærøs overflødige stalde og stuehuse må bruges til ferieboliger

Hele Ærø ligger i kystnærhedszonen og derfor er der skrappe regler for udbygninger på landet og i landsbyer, men der er blevet åbnet op for at indrette op til 10…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk