Når lokalrådet for Marstal starter til januar er der lokalråd i alle de større bysamfund på Ærø, undtagen Ærøskøbing.
Der har hidtil kun været lokalråd i de 4 mindre bysamfund Bregninge, Ommel, Søby og Vindeballe, mens borgerne i Marstal eller Ærøskøbing ikke havde oprettet et lokalråd. Der er ikke nogen grænse for hvor stor eller lille en by eller landsby skal være for at oprette et lokalråd.
Tanken bag lokalråd tog fart efter kommunalreformen i 2007, hvor det med bare 98 kommuner blev tydeligt, at der var behov for lokale råd, som kommunalbestyrelsen og fagudvalg kunne være i dialog med.
Alle i et lokalområde kan deltage og opstille til lokalrådet.
Et lokalråd får hvert år 10.000 kr af Ærø kommune til sine aktiviteter.
De snart 5
De snart 5 lokalråd på Ærø er:
Marstal Lokalråd
Det kommende Marstal Lokalråds infoside kan ses HER.
Søby Lokalråd
Formand er Henning Guddal, telefon: 63 90 88 58, kontakt@soebylokalraad.dk
Ommel Samvirke
Formand er Jes Sørensen, telefon 6352 5056. Samvirket repræsenterer Strandbyens Bådelaug, Ommel Boldklub, Beboerforeningen for Ommel og omegn og Kleven Bådelaug
Tranderup-Vindeballe Beboerforening
Formand Ida Hansen, telefon 2877 6936, Tranderup.vindeballe@gmail.com
Bregninge Lokalråd
Formand er Vagn Rottbøll, telefon 2012 5066, vrp@hotmail.dk
Oprettelse og ansøgning
Et lokalråd oprettes ved, at borgere i Marstal, Ærøskøbing eller i landsbyer indkalder til oprettelse af et lokalråd. Efterfølgende sendes ansøgning til Økonomi- og erhvervsudvalget i kommunen om at blive godkendt som lokalråd. Ansøgning sendes til Nadja Kildegård Boye, nkb@aeroekommune.dk.