Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Må sydspidsen af Ærø ombygges til ferieboliger

25. november 2024

Send til en ven

Ærø har alt for mange 1-dags turister og for få der overnatter - det skyldes mangel på ferieboliger. På sydspidsen af Ærø er en ejendom til 28 millioner kommet til salg - og der er over 4.000 kvm bygninger, hvoraf de fleste er overflødige - men har god udsigt. Nye regler åbner op for ferieboliger i større omfang på Ærø.

Ejendommen på 2,1 million kvm ligger på Søndre Kystvej 15 syd for Rise, hvoraf en del ligger direkte ud til stranden på sydspidsen af Ærø.

I oktober indgik Folketinget et bredt forlig, som skal gøre det muligt at ombygge overflødige bygninger til andre formål, fx ferieboliger. Selve loven bliver vedtaget i efteråret 2025 til ikrafttræden i januar 2026.

Det vil få stor betydning for Ærø.

Selvom der allerede er blevet lempet på Planlovs-reglerne de senere år, så har det i praksis været ret ubrugeligt:

* Overflødige bygninger ude på landet (Læs: Det meste af Ærø), måtte gerne ombygges til andre formål.

MEN.

De måtte "ikke ombygges i væsentligt omfang" - og så er det svært at forandre en svinesti eller en gammel stald eller et værksted.

Der måtte bygges op til 10 ferieboliger på max 100 kvm, men på Ærø var det i praksis forbudt, da der kun må bygges i udviklingsområder i Kystnærheds-zonen, så på landet på øen kan der ikke gives tilladelse.

Men nu kommer Folketinget med en mere realistisk lovgivning, som gavner ikke mindst Ærø og andre øer. I oktober 2024-forliget om "Vækst og udvikling i landdistrikterne gennem ændring af planloven" står der:

Bedre brug af overflødiggjorte bygninger
Det skal være nemmere at anvende overflødiggjorte bygninger i kystnærhedszonen (Læs: Ærø) til andre formål.

Aftaleparterne er derfor enige om at ændre planloven, så det også inden for kystnærhedszonen uden for udviklingsområder (Læs: Ærø) bliver muligt at tage andre overflødiggjorte bygninger end landbrugsbygninger i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål, bolig, samt lager- og kontorformål uden en landzonetilladelse.

Muligheden svarer til den mulighed, som i dag findes for at benytte overflødiggjorte bygninger i den øvrige landzone i Danmark.

Den nye mulighed i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder skal ikke gælde inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven (Læs: 300 m fra vandet).

Samtidig skal gældende praksis vedrørende ombygning lempes, så der ikke kræves landzonetilladelse ved ibrugtagning af overflødiggjorte bygninger til nye anvendelser som nævnt ovenfor, selv om den eksisterende bygning ombygges i større omfang, end det er muligt uden landzonetilladelse i dag.

Det vil betyde, at ombygninger, der i dag karakteriseres som “væsentlige” og derfor kræver landzonetilladelse, ikke længere i alle tilfælde vil kræve en landzonetilladelse."

Allerede nu er det tilladt at ombygge landbrugsbygninger til feriebrug udenfor den 3 km Kystnærhedszone, men der har været en barriere med hvor stor ombygningen måtte være. Den bliver altså nu fjernet. Og samtidig får Ærø, som ligger i kystnærhedszonen hele vejen rundt, lov til det samme.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen skriver "at der kan gives tilladelse til udlejning af max 100 kvm ferieboliger, som indrettes i overflødiggjorte driftsbygninger, herunder også stuehuse.  Der er i disse områder ikke en øvre grænse på 10 ferieboliger, der kan opnås tilladelse til." Se hele aftalen HER.

Så Ærø - og måske sydspidsen - får snart nye muligheder....


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ærø: 200.000 tyske turister når Femern-forbindelsen åbner

Ærø bliver et nyt og endnu mere attraktivt feriemål for tyske turister når Femern-forbindelsen åbner om 4 år. Der investeres nu 200 millioner i at trække…

Her er planen for Ærø de næste 12 år - 1.076 sider

Planen for Ærøs udvikling de næste 12 år er nu vedtaget af kommunalbestyrelsen - den er på 1.076 sider. Her fastlægges, hvor der skal være mere by, natur…

Campingpladser: Nye muligheder i Ærøskøbing, Søby og Marstal

Stadig færre vil ligge i telt eller sidde i campingvogn på campingpladser - når danskere og udlændinge tager på ferie vil de enten have luksus eller bo i shelters ude…

Esso-tank skal flyttes og bliver 3-etagers kulturcenter på Marstal Havn

Den store runde Esso-tank på Marstal havn skal flyttes ud på molen ved siden af færgen og ombygges til et 3-etagers kulturcenter.

Marstal skal fornyes med 5 millioner og idéer

På den ene side er Marstal ved at overhale Ærøskøbing som det kulturelle centrum på Ærø, og på den anden side er livet i gågaden dø…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk