Trafikstyrelsen har modtaget ansøgninger om tilskud for 853 millioner til 32 færger. Ansøgningsfristen udløb mandag den 15. november og interessen har været meget stor.
Det private ÆrøXpressen i Marstal har søgt 8 millioner i tilskud, mens det kommmunale Ærø Færgerne, der vil købe 2 Ærøskøbing-færger, har søgt 102 millioner i tilskud.
Hvis Ærø får sine 3 ønsker opfyldt vil det betyde at de 2 rederier får 39 % af alle de midler der uddeles til grønne færger:
Der er afsat 285 millioner til grøn omstilling af indenrigsfærger, og der er søgt om tilskud på 853 millioner kr. Dermed kan 30 % af ansøgningerne til grønne færger imødekommes.
Der er kommet 24 ansøgninger fra kommunale færger, som søger 569 millioner, og 8 kommercielle færger som søger 285 millioner kr.
Tilskuddet er på 25 procent uanset om der købes nye færger eller foretages grøn forbedring af eksisterende færger.
Trafikstyrelsen går nu i gang med at vurdere ansøgningerne, så der kan meldes ud inden nytår.
Hvis alle færgerne bygges så drejer det sig om 3,6 milliarder kr.