Den private Marstal-færge ÆrøXpressen stævner nu Ærø Kommune og dens færgeselskab Ærøfærgerne for 50 millioner kr. Årsag: Urimelig konkurrence og forkerte udbetalinger. Og der er rod i lovgivningen for Marstal-færgen måtte slet ikke få tilladelse til ruten.

Af redaktør Carsten Lehrskov Schmidt

Kommunen afviser, da den mener, at Marstal-færgen får en fair del at statens tilskud til færgefart til øer.

Kommunen driver selv 1 rute fra Ærøskøbing og 2 ruter fra Søby.

Nedtur til ny energi

Ærø kommune lukkede i 2013 ruten Marstal-Rudkøbing (Langeland), da færgen gav underskud. Det betød efterfølgende, at havneområdet og byen oplevede nedgang.

Det fik derfor en række erhvervsfolk til i 2016 at gå sammen om at bygge en ny færge og indsætte den på ruten.

Kommunen gav tilladelse til den nye rute, og i 2019 sejlede Marstal-færgen ÆrøXpressen de første ture.

MEN.

ÆrøXpressen havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen, da færre end forventet brugte færgen, og så var der et afgifts- og tilskudsproblem:

ÆrøXpressen mener, den får for lille en andel af statens færgetilskud og at kommunen undergraver driften, ved at kræve færre afgifter fra egne færger og højere fra Marstal-færgen - og forhindrer kommunens medarbejdere i at tage Marstal-færgen.

Rod

Siden starten har ÆrøXpressen diskuteret med kommunen om pengene. Og de 2 parter har derfor gentagne gange bedt ministerier og Ankestyrelsen om klare svar.

MEN.

Det tør ingen give, for hele projektet er på gyngende grund både i forhold til dansk og EU-lovgivning.

Problemet

Hele misæren starter med, at Ærø Kommune giver tilladelse til den nye Marstal-færge UDEN at sende ruten Marstal-Rudkøbing i udbud, så alle rederier kunne byde på opgaven.

Det er kommunen ellers forpligtet til, såfremt der sejler mere end 300.000 passagerer om året til øen - og der sejler langt over dobbelt så mange. Kravet står i Bekendtgørelse om Færgefart. 

Problematisk betaling

Hvis man nu forestiller sig, at Ærø kommune betalte de 50 millioner kr, som Marstal-færgen mener den har krav på, så ville problemet umiddelbart være løst.

MEN.

Så ville ruten være en god forretning - Marstal-færgen mener, at den ville have tjent 25 millioner, hvis alt var gået retmæssigt til.

Det vil så omvendt betyde, at kommunen har givet støtte til et privat rederi, ÆrøXpressen, UDEN at have givet alle rederier chancen for at byde ind på en (nu) lukrativ rute.

Og det er ulovligt.

Så kommunen kunne måske se ind i en dansk EU-bøde på 40-50 millioner i øjnene - oven i de 50 millioner som den betaler til Marstal-færgen.

OG.

Så skulle færgefarten desuden sendes i udbud med det accepterede ekstra tilskud på omkring 8 millioner om året til ruten Marstal-Rudkøbing.

Dødskamp

For Ærø Kommune kan det blive en dødskamp for overlevelse som selvstændig kommune, såfremt den taber en retssag. Det samme er gældende for Marstal-færgen.

De 2 kampe: 

* Kommunens egne indtægter er på omkring 250 millioner, så hvis sagen afgøres i fx 2028 i Landsretten til Marstals-færgens fordel, og dermed også EU-bøder, så skal kommunen betale samlet over 150 millioner i tilskud, bøder og renter.

* Hvis Marstal-færgen taber retssagen, så er det, efter fimaets egen advokats udsagn, konkurs, fordi driften giver million-underskud hvert år.