Marstal Havn deltager i konkurrencen om Danmarks Smukkeste Havneområde. 15 havne er udvalgt og der kan stemmes på en havn frem til den 7. november.
- Gennem århundreder har Marstal-skibe sejlet i hele verden og by og havn er dybt præget af en lang maritim historie. Havnen er både præget af en lang række bevaringsværdige bygninger som Søassurancen, Søfartsmuseet og det gamle posthus og en lang havnemole med den gamle kalkovn. I det hele taget har man formået at bevare de maritime spor og havnen emmer af charme med joller, fiskegarn og lystbåde, siger direktør Birthe Iuel, fra Historiske Huse der har udskrevet konkurrencen.
Iuel påpeger, at havneområderne ofte fremstår rodede, komplekse og uoverskuelige. Konkurrencen har derfor til formål at sætte fokus på velbevarede del-miljøer på den enkelte havn, der kan rumme alt fra ren idyl til gamle industribygninger, pakhuse og siloer.
De udvalgte havne er:
Allinge Havn
Bandholm Havn
Dragør Havn
Esbjerg Havn
Hobro Havn
Københavns indre havn med Flådens Leje
Marstal Havn
Nakskov Havn
Næstved Havn (Funkishavnen)
Odense Havn (Østre del)
Ribe Åhavn
Rudkøbing Havn
Skagen Havn
Svendborg Havn
Aarhus Havn (Bassin 3 m.m.)
Om havnene
De første havne blev lagt, hvor der var en naturlig beskyttelse for vejr og vind, og hvor vanddybden tillod det. Med dette naturlige udgangspunkt blev havnene fra begyndelsen af 1800-tallet udvidet med dækmoler, inddæmninger og opfyldninger.
Bolværkerne var frem til sidst i 1800-tallet oftest af træ, de blev fra 1880’erne i de større havne erstattet af granitsten. Fra omkring 1900-tallet blev beton brugt og senere spuns (Læs: jernvægge)
Etableringen af jernbaner fra 1860-erne blev en afgørende faktor for havnene, for de bedst beliggende havnebyer fik stor fremgang som distributionscentre - for Ærø betød det voldsom tilbagegang, for der var ikke længere brug for mange små skibe til at distribuere varer rundt til alle de mindre byer i Danmark.
Den voksende handel med korn, foder og gødning medførte byggeri af pakhuse og siloer. På havnene var der også store bunker af kul, og fra sidst i 1800-tallet blev der bygget tanke til petroleum og senere også til olie og benzin.
I 1600-tallet og 1700-tallet byggede man skibe direkte på stranden. Senere blev der etableret små skibsbyggerier på alle havne, mens den større produktion af træskibe og senere stålskibe blev koncentreret på få havne, herunder i Marstal.
Fiskeriet har primært haft udgangspunkt i mindre bådehavne.
Industrivirksomheder blev placeret ved havnen, fordi transport var vigtig: distribution til søs eller med jernbane. Senere blev industri lagt i havneområder ved inddæminger blev nye industriområder, og dengang ville ingen bo ud mod havet og den kolde, våde vind.
Kilde: Historisske Huse og Fynske Minder, Odense Bys Museer.
Du kan stemme på din favorithavn HER.