Drikkevandet bliver ikke forurenet af nye og gamle aktiviteter på Marstal Havn. Det konkluderer en analyse fra ingeniørfirmaet Cowi som på opdrag fra Region Syddanmark har analyseret by- og havneområdet i Marstal.

Formålet var at finde ud af om drikkevandet der pumpes op i Marstal-området kan påvirkes af forurening fra Marstals havneområde.

Cowi skriver i januar 2022: "Samlet vurderes det, at aktiviteter fra de kortlagte lokaliteter ikke udgør en risiko for områdets grundvandsressource og almene vandindvindinger."

Årsagen er, at en eventuelt forurening løber mod øst og dermed ud i havet, hvor det er betydningsløst for drikkevandet.

Det betyder også, at det ikke vil være nødvendigt at rense Netto-grunden op i større omfang. Der skal dog som sædvanligt ansøges om en tilladelse efter jordforureningsloven til bygge- og anlægsarbejde.

Anvendelse

Ifølge den statslige boringsdatabase Jupiter, har Marstal Vandværk indvundet drikkevand i mere end 40 år, uden at det har medført, at der er sket forureningsspredning fra fx det tidligere renseri i Kirkestræde 24.

Området er tidligere blevet undersøgt af ingeniørfirmaet Niras, og COWIs nye undersøgelse giver ikke anledning til at ændre på det eksisterende risikobillede, der viser at aktiviteterne på havneområdet ikke udgør en risiko for vigtig grundvand i Marstal.

På havnen og i den gamle bydel har der været:

* Losseplads frem til 1971, Østersøvejens Losseplads, med dagrenovation og myremalm fra Marstal Gasværk.

* Bygning og reparation af både.

* Klargøringsplads for lystbåde før og efter 2005, hvor krav til de mange afslibninger fra bådene blev skærpet.

* Tjæring af garn i barkgryde og stejlepladser fra cirka 1925 til 70'erne.
* Autoværksted fra 1971-99 med salg af benzin.

* Skibsværft siden fra før 1900, Marstal Værft med vaskeplads, olieudskiller, sandblæsning, maling/lakering, motorreparationer, spildolietanke og

flydedok.

* Skibsbyggeri – træskibe fra før 1978 og efter 2005.  

Udover ovenstående har Marstal Havn haft andre typiske havneaktiviteter. Derudover kommer opfyldning med potentiel forurenet jord i forbindelse med udvidelse af havneområdet.

Magasinerne

Der er 3 vandmagasiner i Marstal-området, men de er usikkert afgrænsede, da lagene er foldet og skubbet op i flager. Men for alle 3 magasiner gælder, at vandet løber mod øst, og dermed sker der ikke forurening fra by og havn.

Der hentes sædvanligvis drikkevand fra 3 forskellige lag:

* Øvre Magasiner er op til 5 m tykke, men visse steder 5-10 m tykke. Der er 0-15 m ler over magasinerne, så der er nogen til stor sårbarhed overfor nedsivende nitrat (Læs: Fra landbruget). 

* Mellem Magasiner er 5-10 m tykke, og der er 0-30 m ler over magasinerne, så der er ringe til stor sårbarhed overfor nedsivende nitrat.

* Nedre Magasiner er 0-10 m tykke, og der er 15-30 m ler over magasinerne, så der er ringe sårbarhed overfor nedsivende nitrat.

Både Cowi og Niras vurderer at  grundvandsmagasinerne er meget lokale - og sjældent med kontakt til naboboringer.

Rapporten

Rapporten hedder Havnepladsen og Havnegade, Marstal, Vurdering af Offentlig Indsats overfor Grundvandsressourcen. Cowi, Januar 2022.