Erhvervsministeriet har oprettet Lån på landet, hvor borgere og virksomheder på Ærø kan indberette problemer med at få banklån og realkreditlån i fx Rise Sparekasse og Nordea i Marstal.
Kontakt
Erhvervsministeriet
lpl@em.dk
Erhvervsministeriet opfordrer borgere og virksomheder i udkants-Danmark til at skrive til ”Lån på landet”, lpl@em.dk, der skal afdække finansieringsproblemer på øer og landdistrikter.
Ærø og Fyn står for den største andel af afslagene i Danmark med 21 %, omfattende postnumrene 5000-5999. Der er siden postkassen blev lanceret i oktober kommet 146 eksempler.
Løsninger på vej
Erhvervsministeren skriver:
Der skal være bedre muligheder for at finansiere såvel boliger som erhverv i landdistrikterne. Det er en uholdbar situation, hvis virksomme danskere ikke kan starte virksomhed eller købe deres drømmehus, fordi de bor i bestemte dele af landet.
En del borgere og virksomheder har indsendt erfaringer med afslag på lån i yderområderne. På baggrund af blandt andet disse eksempler og input fra interessenter på området
vil jeg komme med et oplæg til en mulig løsning på udfordringerne med manglende adgang til finansiering i landdistrikterne.
(Svar til Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer, 7. april 2021)