De to sygemeldte Jens Weiss og Inga Blom Thomas er blevet afløst af Klaus Fynsk Norup og Paul Erik Düring Pedersen i kommunalbestyrelsen den 23. marts.
Kontakt
Ærø Plus
Klaus Fynsk Norup
kfynsk@gmail.com
og
Ærø Centrum
Paul Erik Düring Pedersen
oenstaxa@hotmail.com
Både Jens Weiss og Inga Blom Thomas træder i første omgang ud frem til 1. juli:
* Inga Blom Thomas er nede med stress efter en meget lang og succesrig valgkamp, der endte med 3 mandater til Ærø Plus ved kommunalvalget.
* Jens Weiss har haft et alvorligt corona-forløb, flere blodpropper og en lungebetændelse.
Ærø Plus
Ærø Plus er politisk placeret omkring Radikale (som ikke sidder i kommunalbestyrelsen).
Inga Blom Thomas har været den ledende figur for Ærø Plus-partiet i kommunalbestyrelsen og har siddet på 24 poster i diverse nævn og udvalg. Inga Blom Thomas forlod Socialdemokratiet i 2019 og meldte sig ind hos Ærø Plus.
Klaus Fynsk Norup er trådt ind i kommunalbestyrelsen i stedet for Inga Blom Thomas. Klaus Fynsk Norup er 49 år. Han er uddannet markedsøkonom og er cand. scient. fra Københavns Universitet. Norup underviser på HF & VUC Ærø. Norup er også bestyrelsesformand i Ærø Friskole.
Formand for Ærø Plus er Henriette Skouenborg.
Ærø Plus fordoblede sit stemmetal ved kommunalvalget til 21 % efter en hård modstand mod Netto og andre større projekter på øen.
Ærø Centrum
Ærø Centrum er politisk et mere blandet parti, hvor Jens Weiss efter sin afgang fra Socialdemokratiet i 2019 er trukket politisk mod venstrefløjen og i kommunalbestyrelsen har ligget omkring Enhedslisten (som heller ikke siddder i kommunalbestyrelsen).
Henning Borchert-Jørgensen, som også er tidligere socialdemokrat, har været formand for partiet, men den nye formand er Paul Erik Düring Pedersen, som også er indtrådt i kommunalbestyrelsen i stedet for Jens Weiss.
Paul Erik Düring Pedersen er 69 år og indehaver af Øens Taxa på Ærø. Og ligger politisk mere i centrum.
Ærø Centrum fik 7 % ved kommunalvalget i november.
Hvem træder ind
Det er den næststørste stemmesluger i et parti der træder ind når et medlem får forfald. Det er kommunalbestyrelsen som formelt godkender personens indtræden - det skete på kommunalbestyrelsens møde den 23. marts.
Der kan indsættes en stedfortræder når en sygemelding eller anden årsag lægger hindringer i vejen i mere end 1 måned.
Reglerne for udtræden af kommunalbestyrelsen samt indtræden af stedfortræder findes i styrelseslovens § 15.