Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer



  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Ny plan for 3 el-færger til Søby og Ærøskøbing

1. februar 2026

Send til en ven

Ærøs 3 gamle dieselfærger skal udskiftes til elfærger, men med en pris på 1 milliard kr blev de droppet af kommunalbestyrelsen. Nu prøver man igen. 

Ærø har 5 færger:

* Søby-Als med elfærgen Ellen, der blev indsat i 2019, og er drevet af det kommunale rederi Ærøfærgerne.

* Søby-Fåborg-dieselfærgen, som er 47 år gammel og drives af Ærøfærgerne.

* Ærøskøbing-Svendborg, hvor der sejler 2 dieselfærger, som begge er 27 år gamle, og også drives af Ærøfærgerne.

* Marstal-færgen, der blev nybygget i 2019 og drives af et lokalt rederi i Marstal.

Ny plan

Kommunens Økonomi- og Erhvervsudvalg skal nu drøfte "organisering, styregruppe, involvering af det politiske niveau og involvering af borgere."

Det skal danne grundlag for, at " beslutte hvordan udskiftningen af færger skal foregå."

Stranding

Efter 4 års planlægning blev byggeriet af 2 nye el-færger på et ekstraordinært kommunalbestyrelsemøde i november 2024 droppet med et flertal på 8 mod 7 stemmer. Det var den mere end fordoblede byggepris, der fik flertallet til at skride.

De 2 nye el færger skulle sejle Ærøskøbing-Svendborg fra 2028.

Start

Projektet med nye elfærger blev i praksis påbegyndt, da staten meldte ud, at den ville give Ærø et grønt tilskud på 72 millioner kr for at skifte de 2 gamle dieselfærger ud med el-færger.

Oprindeligt var planen, at købe såkaldte Standard-færger, som det fælles-kommunale Færgesekretariatet udbød sammen med Pension Danmark og Odense Marine Technology, OMT.

Det droppede kommunalbestyrelsen i december 2023, da den mente, at Ærø kunne låne billigere i Kommunekredit og havde erfaringen fra byggeriet af elfærgen Ellen, der sejler mellem Søby og Als, til at bygge de 2 nye elfærger billigere.

Nej fra Svendborg

Projektet fik det første grundstød, da Svendborg i marts 2024 meldte ud, at byen ikke ville betale til et nyt større havneanlæg for de nye elfærger, da opfattelsen er:

* at færgerne kun gavner Ærø

* flere parkeringspladser til opmarch til færgerne,

* stor el-ladestation

* større kaj-anlæg

Og at det ikke just forskønnede havnen, som Svendborg arbejder på at gøre til et rekreativt område.

Håbet

Ærøs borgmester Peter Hansted har været hos transportministeren og Folketinget for at bede om ekstra støtte, for Ærø kan med under 6.000 indbyggere - heraf 2.000 erhvervsaktive - ikke bære en udgift på 1 milliard.

På Christiansborg kan man godt se problemet.

MEN.

Hvis Ærø får, så skal alle andre øer også have.

OG.

Ingen andre øer har 5 færger, så inde fra København ser det ud som lidt for mange.


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ærø Dagblad og Fyns Amts Avis får konkurrence af ÆrøNyt

Ærø største digitale dagblad, Ærø Dagblad med 12.300 månedlige læsere, og Fyns Dagblad med 1.900 månedlige læsere på Ærø…

Ingen whistleblowere i Ærø Kommune på 1 år

Ærø Kommunes whistleblower-enhed (Læs: Opråb om uregelmæssigheder) modtog ingen indberetninger fra september 2025 til 1. september 2026. Det fremgår af den …

7 ukrainere kommer til Ærø

Ærø Kommune skal modtage 7 fordrevne fra Ukraine det næste års tid, da der forventes cirka 5.000 ukrainske flygtninge. Efter den hidtidige plan skulle Ærø…

Ærø strategi: Gymnasium og tysk rådgiver - 7 mål

Ærø mister sine unge, fordi de skal forlade øen som 15-16-årige for at få en ungdomsuddannelse. Derfor ønsker Bregninge Lokalråd et gymnasialt tilbud p…

Det gamle Ærøskøbing-udvalg får håndværker som medlem

Der har igennem de senere år været kritik af de håndværksmæssige beslutninger for vedligeholdelsen af husene i det gamle Ærøskøbing, som udvalget…

Kontakt

Ærø Dagblad
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk