Ærø er fortsat den eneste kommune der har indgået alle aftaler om en beskyttelses-zone omkring drikkevandssboringer. På landsplan er det dog ikke gået godt, så nu kommer en ny lov der påbyder kommunerne at kræve beskyttelses-zoner - de skal nå Ærø-niveauet senest til december.

Der er 5.539 drikkevandsboringer der skal spøjtebeskyttes, men der er kun ingået aftaler for lidt over halvdelen.

- Processen med at indgå frivillige aftaler er gået for langsomt, der mangler stadig alt for mange aftaler. Det bliver derfor et lovkrav, at kommunerne skal forbyde sprøjtning ved drikkevandsboringerne, hvis der ikke indgås frivillige aftaler, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2024. Der er så en frist på 6 måneder som giver jordejere og vandselskaber mulighed for at indgå en frivillig aftale om beskyttelsen af BNBO, BoringsNære BeskyttelsesOmråder.

Hvis fristen ikke overholdes, forpligtes kommunerne til at udsende påbud om sprøjtestop.

Sådan går det med beskyttelse af BNBO

Trods fremdrift er beskyttelsesindsatsen ikke i mål, da over 2.600 BNBO mangler at blive beskyttet.

Kun én kommune, Ærø, har gennemført indsatser i alle de BNBO, hvor beskyttelse er vurderet nødvendig.

Derimod har hele 12 kommuner hverken gennemført indsatser eller indberettet tilbudte aftaler for nogle af deres BNBO med behov for beskyttelsesindsats.

Se mere HER.