Fremover kan en række ejere af fredede bygninger på Ærø udføre ændringer på deres bygninger uden først at søge om tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Det gælder fredede bygninger, som primært har fredningsværdier i det ydre.
Kontakt
Slots- og Kulturstyrelsen
Enhedschef Merete Lind Mikkelsen
mlm@slks.dk
Den nye bekendtgørelse om bygningsfredning trådte i kraft den 16. august, se den HER.
I Bekendtgørelsen står der, at køkkener og badeværelser, som er yngre end 50 år, må udskiftes såsnart når man har skrevet til Slots- og Kulturstyrelsen om, hvad man har tænkt sig at ændre.
- De huse, som er er omfattet af den nye regel, fortæller med deres facader og ydre en vigtig historie om vores samfund, og de indgår ofte som brikker i vores historiske bymiljøer. Men i det indre er de stærkt ombyggede, så deres fortælling er mere uklar, og de har ofte været igennem en større modernisering førhen, siger enhedschef Merete Lind Mikkelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen.
- Derfor giver det rigtig god mening, at man som ejer fremover vil få lettere ved at ændre bygningerne og for eksempel udskifte væg- og gulvoverflader og sætte nye skillevægge op.
Ejere af bygninger, der er omfattet af de nye regler, vil modtage en vejledning i e-Boks. Bygningerne er omfattet af paragraf 7 a i Fredningsloven.
Overblik
Her er reglerne:
Skillevægge, lofter og gulve
* Du må gerne opsætte nye skillevægge.
* Du må gerne fjerne og opsætte nedhængte lofter.
* Du må gerne fjerne ikke-bærende vægge, dog ikke ud til et trapperum.
* Du må ikke lave en ny forbindelse mellem 2 etager uden at søge om tilladelse.
* Du må ikke føre loft til kip uden at søge om tilladelse.
* Du må ikke ændre det eksisterende gulvniveau i en kælder eller udgrave til en ny kælder uden at søge om tilladelse.
Døre og vinduer
* Du må udskifte indvendige døre, hvis de ikke vender ud mod et trapperum.
* Du må ikke lave større døråbninger i bærende vægge, men gerne i ikke-bærende vægge.
* Du må gernre skifte døren i bærende vægge til en ny i samme størrelse.
* Du må ikke fjerne, ændre eller restaurere vinduer uden at søge om tilladelse. Dette gælder også glas og alle beslag.
* Du må gerne skifte indfatninger omkring døre, så længe de ikke vender ud til et trapperum.
Overflader og inventar
* Du må gerne fjerne tapet og opsætte nyt tapet eller anden vægbeklædning, dog ikke ud til et trapperum.
* Du må gerne lægge nyt gulv så længe det ikke er trapperum.
* Du må gerne udsikfte fodpaneler og vægpaneler, men ikke i trapperum.
* Du må ikke fjerne eller ændre lysningspaneler i vindueshullet.
Køkken og Bad
* Du må gerne skfite og udvide dit køkken.
* Du må gerne lave badeværelse, så længe det ikke griber ind i trapperum. v
Trapper
Du må ikke opæstte trapper eller lave nogen bygningsarbejder i trapperum uden først at søge om tilladelse.
Skorstene og ildsteder
* Du må ikke fjerne eller ændre på ildsteder.
* Du må ikke ændre på skorstenen.
Brandsikring og efterisolering
* Du må gerne efterisolere ydervægge på den indvendige side, dog ikke i trapperum.
* Du må ikke hulmursisolere uden først at søge om tilladelse.
* Du må ikke udføre udvendig isolering af bygningen uden først at søge om tilladelse.
Støtte og fortiden
Der gives ikke støtte til bygningsdele som ikke længere er fredede og det er alene Slots- og Kulturstyrelsen, der beslutter, hvilke fredede bygninger, der skal omfattes af bestemmelsen § 7 a.
En bygning omfattet af § 7 a er ikke det samme som en tidligere B-fredning. De 2 fredningsklasser A og B blev afskaffet allerede i 1980.
Indtil da var de fleste bygninger fredet i klasse B. I de B-fredede bygninger måtte ejeren lave indvendige ombygninger på baggrund af en anmeldelse til fredningsmyndighederne.
Regler lempes også for bevaringsværdige huse
Reglerne for bevaringsværdige huse og fredede huse generelt er også blevet lempeligere fra 2020, se HER.