Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Nyt forsøg på at få 36 boliger i Marstal vedtaget

26. maj 2022

Send til en ven

Byggeriet af 36 almene boliger på et landbrugsområde i det sydlige Marstal blev stoppet af Planklagenævnet, fordi kommunen først skal bruge de mange boliggrunde der er til rådighed, før man inddrager land-arealer.

Kontakt

Teknik-, miljø- og havneudvalget

Formand Leo Holm

leo@aeroekommune.dk

Planklagenævnet ophævede i januar både den nye lokalplan og kommuneplantillæget for boligbyggeriet på Ellenet-vejen.

I Planloven står der nemlig, at for at inddrage landbrugsjord til byformål, så skal der gøres rede for, hvorfor man ikke kan bruge de arealer der allerede er udlagt i den overordnede Kommuneplan til boliger og andre byformål. Eller at der er behov for mere boligjord, fordi byerne vokser.

Årsagen er, at Ærø-borgerne og erhvervsliv skal kunne stole på den 12-årige Kommuneplaner og deraf afledte nye lokalplaner.

Ærø skulle allerede have sin Kommuneplan for 2021-2033 på plads, men den er forsinket og de sidste dele af bliver forventeligt vedtaget i slutningen af 2022-start 2023. Indtil da gælder den gamle kommuneplan der blev vedtaget i 2009.

Haster for 14 milioner

Efter afslaget har Teknisk forvaltning engageret Planværkstedet, til at dokumentere at der er behov for at udlægge mere boligjord (Læs: Ellenet-området).

Det har hastet med at få rapporten på plads, for Ærø har fået lovning på et ø-tilskud på 14 millioner til at bygge de almene boliger for - og hvis der ikke kom styr på den afviste lokalplan vil statstilskuddet gå til andre øer.

Måske behov

Nu er rapporten om behovet-for-boliger kommet, og den er desværre ikke så entydig. Ellere rettere, den kommer ikke Teknisk forvaltnings udlægning i møde.

I rapporten står der, at der er et anslået samlet boligbehov på 158 nye boliger inden for en 12-årig periode på Ærø.  Men der er udlagt 219.000 kvm boliggrunde fordelt på:

* 40 boliger i Ærøskøbing,

* 64 boliger i Søby

* 115 boliger i Marstal.

Og det er endda hvis det hele udlægges til 219 parcelhuse med 1.000 kvm grunde. Hvis der bygges tæt-lav, altså rækkehuse, så er der plads til 550 boliger.

Hovedargumentet

Argumentet fra Teknisk forvaltning er, at Ellenet-boligerne vil ligge bedre for de ældre, med tæt til Brugsen og service-foranstaltninger for ældre (og udsigten til Egehovedskoven og havet er rigtig god).

Desuden vil kommunen droppe boliggrunde ved Møllevejen og Skolevej i det nordlige Marstal.

Om det er nok til at overbevise Planklagenævnet når Kommuneplantillæg nr. 21 sendes i høring i 6 uger må fremtiden vise.

Foreløbigt skal Teknik-, miljø- og havneudvalget behandle det den 31. maj. Se Kommuneplantillægget HER.

Dokument

Den officielle titel på Ellenet-planen er:

Kommuneplantillæg nr. 21. Supplerende redegørelse for fremtidigt boligbehov til Kommuneplantillæg Byer og landsbyer og supplerende redegørelse for behov for Kommuneplanramme Ma.B28.


Arealet er på 29.340 kvm.
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Sådan bliver statsgarantien til boligkøb på Ærø

Folketinget vedtog i juni en ny lov om statsgaranti på ejendomslån i landdistrikterne - den er nu trådt i kraft. Statsgarantiordningen administreres af Finansiel Stabilitet p…

3. forsøg på at få vedtaget byggeri af 36 boliger i det sydlige Marstal

Frem til den 27. juli er byggeriet af 36 boliger på en grund mellem Ellenet og Egehovedskoven sendt i høring for 3. gang.

Huspriserne på Ærø falder 3 % og Ærøskøbing-indgreb skaber usikkerhed

I maj måned lå huspriserne 3 % lavere på Ærø end året før. Dermed følger Ærø den tendens som ses i især Jylland, mens…

Byggeri bliver tilladt ved Ærøs landsbyer, Sommerlyst kan få lov

For Ærø er det den største udvidelse af mulighederne som et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om. Aftalen gør det muligt at udvikle Ærøs…

Krav om helårsbolig i Ærøskøbing - men tvivl om lovlighed af kravet

Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at de sidste 5 års officielle accept af, at bruge huse i Ærøskøbing som fritidsbolig skal stoppes. Det skal ske ved at få en…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk