Der kommer nu 2 små flydende hoteller ved kajakklubben i Ærøskøbing og 2 i Marstal ved stenmolen ved Bro 10. Tilladelsen kom fra Havneudvalget den 14. oktober. Kommunen har vedtaget et forbud mod beboelse i lystbådehavnene, men det omgår udvalget ved at kalde flotellerne lystbåde.
Kontakt
Nautic Wood
Peter Hansen
peter@nauticwood.dk
De 4 små flydende hoteller får hver plads til 4 overnattende gæster. De kaldes floteller og er hver på 20 kvm.
Bag projektet står Nautic Wood i Søby, som i sin ansøgning har skrevet at det tanken at udleje dem til 2 lokale hoteller, som så skal stå for driften.
Havnefogeden lagde op til en særlig (Læs højere) pris for flotellerne, da det er erhverv, men Havneudvalget var venlige og fastsatte prisen som for en husbåd: 2.150 kr per måned.
Lokalplan
For ikke at komme i karambolage med lovgivningen vil flotellerne få status af lystbåde.
Da floteller er beboelse, så bryder det både med Vejledning om husbåde og kravene i de 2 lokalplaner:
i Lokalplanen for Vestre Bådehavn Ærøskøbing står der:
" Der må ikke indenfor lokalplanområdet opføres eller indrettes beboelse."
Og i Lokalplanen for Marstal Havn står der:
"At der ikke tillades beboelse på havnen."
For at få flotellerne sådan rigtig ind på lovens grund skal der vedtages et kommuneplantillæg og et lokalplantillæg - eller det skal indarbejdes i den nye Kommuneplan 2021-2033, som skal vedtages før jul - og efterfølgende skal det i høring hos beboere ved hvanen og i Ærøskøbing. Foreløbig er det løst ved at kalde flotellerne lystbåde.
Floteller er omfattet af Vejledning for husbåde, som regulerer både direkte beboelse og erhverv der drives fra fastliggende både i havne, se reglerne HER.
Havneudvalget
Havneudvalget består af:
* Jens Weiss, jwe-kb@aeroekommune.dk
* Peter Hansted, pha@aeroekommune.dk
* Lennart Mogensen, llm@aeroekommune.dk
* Bente Friis Andersen, bfa-kb@aeroekommune.dk
Leo Holm, leo@aeroekommune.dk