Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Op til 500 parcelhuse og rækkehuse på Ærø får ny ejendomsskat

3. september 2021

Send til en ven

I rækkehus- og parcelhuskvarterer i Marstal, Ærøskøbing og Søby får op til 500 boligejere i september-oktober besked om hvor meget de skal betale i ejendomsskat fremover. Det bliver forventeligt 25 % mindre end nu.

Det bliver boligejere, som har købt deres bolig i 2011 eller før, der får de første vurderinger. Dermed bliver de også de første der får penge tilbage - det bliver forventeligt i januar-februar 2022.

I alt får 50.000 parcel- og rækkehuse i Danmark nye vurderinger her i september-oktober.

De resterende ejerboligvurderinger vil blive udsendt i 5 etaper i 2022-2023. Det forventes, ifølge revisionsfirmaet BDO, dog, at der kun færdiggøres yderligere 100.000 boliger i 2022, så den store gruppe af boliger og erhvervsejendomme vurderes først i 2023.

I alt skal 1,7 millioner ejerboliger have en ny vurdering, så de nye ejendomsskatter kan træde i kraft fra 2024.

Modellen

For at give Ærø-ejerne mulighed for at reagere på deres ejendomsvurdering, modtager boligejerne først en deklaration her i september med de relevante data på ejendommen. Boligejeren kan så gøre indsigelse, hvis  vurderingen er for højt sat.

Hvis man ikke brokker sig kommer der en endelig vurdering i oktober, og efterfølgende bliver det der er blevet betalt for meget siden 2011 udbetalt.

Boligerne vurderes ud fra:

• Ejendommens størrelse
• Husets alder
• Beliggenhed
• Salgspriser på ejendomme i nabolaget
• Afstand til vand som kyst, sø eller vandløb
• Afstand til motorvej, større veje eller station
• Udsigt til vand som hav eller sø.

Tilbagebetaling

Ærø har 4.603 boliger, hvor af 4.000 er ejerboliger, mens resten er udlejningsejendomme, primært under Det Ærøske Boligselskab.

Skatteministeriet sender 87 millioner tilbage til Ærøs husejere, som de har betalt for meget i ejendomsskat. Pengene var planlagt at blive udbetalt i 2022, men det flyttes nu til 2023. 

Ærø ligger som nr 6 af kommuner der har betalt for meget, ifølge Skatteministeriet. I snit får hver husejer udbetalt 21.750 kr.B

DO regner dog med at en del først udbetales i 2024. Så boligejerne på Ærø får flere renter og får i snit 25.000 tilbage, svarende til i alt 100 millioner kr.

Udbetaling

Siden 2011 har borgerne betalt for meget i boligskat.

Det postive er, at de penge der er betalt for meget giver en skattefri rente på 6,2 %, som Skatteministeriet betaler som tak for lån af boligejernes penge.

Årsagen til dette er, at boligskattesystemet bliver forsinket fra 2021 til 2024.

I alt skal 750.000 boligejere have 13 milliarder tilbage. Det kan dog blive helt op til 16-17 milliarder vurderer BDO dog, ifølge finans.dk

2 slags skat

Som boligejer betaler du 2 typer skat af din bolig:

* Ejendomsværdiskat. Staten opkræver skat ud fra hvor meget boligen er vurderet til.

* Grundskyld (ejendomsskat). Kommunen opkræver en ejendomsskat ud fra hvad grunden er vurderet til.

Andelsforeninger og udlejningsejendomme betaler kun grundskyld.

Hvad skal der betales i skat

Vurderingsstyelsen skriver:

Der er skattestop og det betyder, at du som boligejer betaler ejendomsværdiskat af den laveste af disse 3 værdier:
* Ejendomsværdien for 2001 + 5 procent.
* Ejendomsværdien for 2002
* For de nye 2020-vurderinger vil det gælde, at der fratrækkes 20 procent.

De fleste boligejere betaler, og skal fortsat betale, ejendomsværdiskat af ejendomsvurderingen fra 2001 +5 procent eller af ejendomsvurderingen fra 2002.

Ved den kommende vurdering vil nogle boliger dog falde så meget i ejendomsværdiskattegrundlag, at ejerne skal betale mindre i ejendomsværdiskat.


Ærø kan bedst sammenlignes med Guldborgsund, når man kigger på fremtidens boligskat, som Skatteministeriet her har gjort op med eksempler fra forskellige slags kommuner.
Previous Next
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Hasse Larsen med nyt opkøb i Marstal - ejer nu 31 ejendomme

Hver måned har sit nye opkøb af den københavnske investor Hasse Larsen, som fokuserer sine Ærø investeringer i Marstal og på Birkholm.

Byggeri bliver tilladt ved Ærøs landsbyer, Sommerlyst kan få lov

For Ærø er det den største udvidelse af mulighederne som et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om. Aftalen gør det muligt at udvikle Ærøs…

Kommunen: Nej til originale vinduer i Ærøskøbing-huse - brug dem fra 2005

Selvom der direkte står i lokalplanen for det gamle Ærøskøbing, at "nye vinduer og døre skal fremstå som de oprindelige (da bygningen blev opført)", s…

Ærøs største investor med nyt køb i Marstal - har 30 ejendomme

Den københavnske investor Hasse Kjærsgaard Larsen føjer her i maj et nyt hus til sin store Marstal-portefølje: Søvænget 6 i den nordlige del af byen blev…

Skjuler ændring af Ærøskøbing-lov der gør forvaltning enerådende

Hidtil har borgerne kunne regne med lokalplanen for Ærøskøbing, men det bliver nu ændret ved en tilføjelse til en helt anden lokalplan.

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk