De borgere, der tidligere var henvist til andre landsdele for at blive vaccineret mod Covid-19, har nu påbegyndt vaccination på Ærø.
Kontakt
Mette Worsøe
Medicinsk Afdeling, Svendborg Sygehus
mette.worsoe@rsyd.dk
-Status er, at fredag den 16. april er 20 borgere ud af 28 fra målgruppen på Ærø blevet vaccineret, fortæller Mette Worsøe, ledende overlæge fra Medicinsk Afdeling på Svendborg Sygehus, og leder af Svendborg Vaccinationscenter.
-Fredag den 23 april har vi aftalt vaccine med 2 mere, og så mangler vi at få kontakt til 6, uddyber hun.
Mette Worsøe ringer til Ærø Dagblad fredag eftermiddag og fortæller nyheden, på baggrund af de artikler som Ærø Dagblad har skrevet om i den forgangne uge, om de manglende muligheder for at vaccinere ældre ærøboere fra i årgang 1937 lokalt på Ærø. Grunden var, at denne årgang specifikt var blevet tilskikket Moderna-vaccinen af Statens Seruminstitut, en vaccine der ikke tilbydes på Ærø.
-Det er vigtigt vi får den viden, så vi kan løse problematikker som denne, supplerer Mette Worsøe, som henvisning til at Ærø Dagblad var det første medie, der bragte historien om at en del ældre ærøboere måtte rejse til andre landsdele, for at blive vaccineret mod coronavirus. Men nu er størstedelen af målgruppen påbegyndt vaccine lokalt med Pfizer-vaccinen.
De foregående artikler om emnet kan findes herunder:
Umuligt at blive vaccineret med Moderna på Ærø - Tirsdag den 13. april