Med nye regler er der kommet større muligheder for at opdele Ærøs fredede huse i ejerlejligheder, og dermed give bedre økonomiske muligheder for istandsættelse eller salg.
Der er kun 43 fredede huse på Ærø udover kirkerne. De 39 ligger i Ærøskøbing, 2 i Store Rise, 1 i Borgnæs og så herregården Søbygaard.
For nogle af ejendommene er det klart hvorfor de er blevet fredet, mens det for andre virker mere tilfældigt, men ofte er det fordi de gennem tiden IKKE er blevet renoveret indvendigt. Og dermed står originale ude og inde.
Registrering og lokalplan
I 2004 kom den første gennnemgribende registrering af Ærøskøbings huse, og den blev fornyet i 2016. Indtil da var der indvendigt foretaget mange renoveringer over de sidste 100 år, som gjorde, at der ikke var noget at frede. Det var først i 2016 der kom en særlig lokalplan for det gamle Ærøskøbing.
Til gengæld er de fleste bygninger i det gamle Ærøskøbing bevaringsværdige, hvor det udvendige er underlagt restriktioner. Bygningerne er samlet i en SAVE-registrant, som angiver hvor stor bevaringsværdi de har. SAVE er en sammenskrivning af Survey of Architectural Values in the Environment ( Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet).
Det er kommunen som er myndighed for de bevaringsværdige huse, mens det er Slots- og Kulturstyrelsen der har ansvaret for de fredede ejendomme.
Udstykning
De fleste fredede ejendomme er små, men der findes dog en række bygninger, som er af betragtelig størrelse. Den nye ejerlejlighedslov fjerner kravene om at en bolig skal være på mindst 85 kvm, og dermed kan langt flere bygninger på Ærø udstykkes.
Hvordan
Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende at en fredet bygning opdeles i ejerlejligheder. Man får tilladelse, hvis projektet ikke ødelægger de fredningsmæssige værdier (Læs: Især det udvendige udseende skal bevares så meget som muligt og indvendigt skal opdelingen være naturlig, så boligerne fremstår med et smukt fredningsmæssigt udtryk).
Når man går i gang er det en god idé at ringe til Slots- og Kuturstyrelsen, som har en ansvarlig for de fredede huse på Ærø. Den Ærø-ansvarlige vil i første omgang bede om en skitse, der viser de nuværende forhold for bygning og grund - og hvordan det skal se ud i fremtiden.
Efter et møde eller en telefonsamtale, hvor styrelsen viser sin velvilje, skal der udarbejdes:
* Arkitekttegninger og som viser nuværende og ønskede fremtidige forhold.
* Bygningshistorisk redegørelse (Læs: Bygningsregistranten for Ærøskøbing er et fint grundlag).
* Undersøgelse af fundamentet (Læs: Står huset solidt).
Derefter besigtiger Styrelsen ejendommen og giver forhåbentlig sit samtykke.
Alle byggearbejder i den fredede bygning, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver forudgående tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Vedligeholdelse skal forstås i snæver forstand, såsom maling, hvidtning og tapetsering, idet udskiftning af gulve, bad og køkken er byggearbejder, der kræver tilladelse.
Samtykke fra Slots- og Kulturstyrelsen fritager ikke fra at søge andre tilladelser, der er nødvendige i henhold til anden lovgivning, herunder bygningsreglementet, hvor tilladelse indhentes hos kommunen.
Fredningsliste for Ærø
Ærøskøbing
* Brogade 20. Brogade 20. Forhuset (1850-52, kvisten opsat mellem 1865 og 1867, bagsiden grundmuret formentlig i begyndelsen af 1900-tallet). Fredet 1919.
* Brogade 21. Brogade 21. Forhuset (1788). Fredet 1919.
* Brogade 28. Brogade 28. Forhuset (1700-tallet, gadesiden grundmuret 1821 og senere). Fredet 1919.
* Brogade 3-5. Brogade 3-5. Forhuset (ca. 1775). Fredet 1919.
* Gydeagre 2. Stensagergård. Den vinkelformede bygning indeholdende stuehus og stald samt de to brolagte gårdspladser. Fredet 1994.
* Gyden 16. Zahrtmanns Hus. Forhuset (1700-tallet, forsiden grundmuret i 1840'rne, bagsiden efter 1867). Fredet 1940.
* Gyden 20. Gyden 20. Forhuset (mellem 1821 og 1852, bagsiden grundmuret efter 1867). Fredet 1919.
* Gyden 22 (Brogade). Hammerichs Hus. Forhuset mod Brogade (1803, tilbygning mod Gyden ca. 1900). Fredet 1919.
* Nørregade 1. Nørregade 1. Forhuset (1820-21). Fredet 1919.
* Nørregade 13. Nørregade 13. Forhuset (1807). Fredet 1919.
* Nørregade 41. Kochs og Drejøes Hus. Forhusene (1795). Fredet 1919.
* Nørregade 47. Nørregade 47. Forhuset (1802, gennemgribende ombygget 1828). Fredet 1919.
* Smedegade 22. R. Knudsen Clausens Fattigstiftelse. Forhuset (de fire nordligste fag 1786, de 12 sydligste fag 1807). Fredet 1919.
* Smedegade 29. Smedegade 29. Forhuset (1700-tallet). F. 1999.
* Smedegade 37. Smedegade 37. Forhuset (1700-tallet). Fredet 1919.
* Søndergade 18. Søndergade 18. Baghuset (1770) og gårdspladsens brolægning. Fredet 1983.
* Søndergade 32. Priors Hus. Forhuset (1690). Fredet 1919.
* Søndergade 36. Philip Kocks Hus. Forhuset (1645). Fredet 1919.
* Søndergade 4. Søndergade 4. Forhuset (1700-tallet, gadesiden og karnappen grundmuret formentlig 1818, bagsiden grundmuret 1850). Fredet 1919.
* Søndergade 42. Søndergade 42. Forhuset (1799, bagsiden grundmuret 1873, porten omdannet til butik 1950).Fredet 1919.
* Søndergade 55 (Gåsetorvet). Søndergade 55. Forhuset (1700-tallet, karnapudbygningen 1811, grundmuret mellem 1825 og 1852). Fredet 1919.
* Søndergade 57 (Gåsetorvet). Søndergade 57. Forhuset (1825). Fredet 1919.
* Søndergade 9. Søndergade 9. Forhuset (før 1778 og før 1821, gadesiden skalmuret mellem 1874 og 1916). Fredet 1919.
* Tivoli 4. Ærøskøbing Bymølle, Lille Mølle. Vindmølle (1848). Fredet 1964.
* Torvet 9. Visdommens Kilde, Den Kgl. Danske Skole. Forhuset (1789). Fredet 1919.
* Vestergade 16. Vestergade 16. Forhuset (to ældre bindingsværksbygninger, ombygget 1829, bagsiden grundmuret 1931). Fredet 1919.
* Vestergade 18. Vestergade 18. Forhuset (1700-tallet, gennemgribende ombygget 1880). F. 1919.
* Vestergade 22. Vestergade 22. Forhuset (1796, porten i de to nordligste fag sløjfet 1963). Fredet 1919.
* Vestergade 23. Vestergade 23. Forhuset (før 1766, bagsiden forhøjet 1954). Fredet 1919.
* Vestergade 28. Vestergade 28. Forhuset (ca. 1800). Fredet 1919.
* Vestergade 29. Postbygningen. Forhuset (1749, udvidet og grundmuret mellem 1798 og 1821, porten sløjfet 1926-27). F. 1919.
* Vestergade 30. Vestergade 30. Forhuset (1700-tallet, efterhånden omsat i grundmur mellem 1804 og 1880). Fredet 1919.
* Vestergade 41 A-C. Vestergade 41 A-C. Forhuset (1700-tallet, gadesiden med karnappen grundmuret 1783, forlænget med tre fag 1801, udbygning mod gården før 1821, gårdsiden grundmuret senest 1852) og staldbygningen mod Vestergade (1871). Fredet 1919.
* Vestergade 44-46. Apoteket. Forhuset (1784-86). Fredet 1919.
* Vestergade 5. Vestergade 5. Forhuset (før 1788).Fredet 1919.
* Vester Møllebakke 4-6. Vester Mølle. Vindmøllen (1834) med tilhørende maskinhus, samt stuehus og den tidl. avlsbygning (ca. 1800). Fredet 1964.
* Vitsø 33. Vitsø Nor Pumpemølle. Vindmøllen (1838). Fredet 1959.*
* Ærøskøbing Havn 3 A. Kogehuset. Kogehuset (ca. 1800, ombygget til fyr 1860-62). Fredet 1979.
* Østergade 9. Østergade 9. Bindingsværkshuset (1766) og haven (anlagt 1944 ved Johannes Tholle). Fredet 1991.
Store Rise
* Store Rise Landevej 9. Rise Kirkelade. Hele kirkeladen. Fredet, udvidet 2006
* Risemarksvej 8. Risemarksvej 8. Længe indeholdende stuehus og stald, en fritliggende udhuslænge (begge ca. 1790) samt de brolagte gårdspladser mellem bygningerne. Fredet 1994.
Borgnæs
* Borgnæsvej 16. Kammerrådgård. Kammerrådgården med det fritliggende stuehus (1877), tre sammenbyggede avlslænger (1827-1949), belægningerne langs bygningerne samt gårdspladsens brolægning. Fredet 2003.
Søbygaard
* Søbygårdsvej 2-4. Søbygård. Hovedbygning (ca. 1770, ombygget ca. 1830, kælderen ca. 1590) samt det trelængede ladegårdsanlæg (opført i 1650, 1750 og 1775), der ligger omkring gårdspladsen, de to vest herfor fritliggende bindingsværkshuse (mejeri og svinestald, opført efter 1850), den brolagte gårdsplads med et valnøddetræ samt stensætningen og de stynede træer på og omkring borgbanken, stensætningen og brolægningen omkring ladegården og stensætningen (broen) fra gårdspladsen til borgbanken. Fredet 1978. Udvidet 1994.