Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Opgiver kampen for lovlige vinduer i Ærøskøbing

19. juli 2022

Send til en ven

Du har ret i følge lokalplanen og Planklagenævnet, men derfor får du alligevel ikke lov til at isætte de oprindelige vinduer i dit hus i Ærøskøbing. For det syntes vi ikke. 

Kontakt

Lars Lading
lars@larslading.dk

eller

Leo Holm 
leo@aeroekommune.dk

 

Dette var svaret fra teknisk forvaltning til ejeren af Jomfruvejen 2 i Ærøskøbing - der ligger overfor Harmonien Hotel og Pizzaria.

Lars Lading er ved at renovere det forfaldne hus, og ville i den forbindelse udskifte de mere moderne vinduer til de oprindelige fra husets opførelse i 1800-tallet, som der står i lokalplanen at man skal gøre.

Men Lars Lading fik afslag fordi Birger Christensen fra Byhistorisk Forening mener, at man ikke længere skal følge tanken om de oprindelige huse, men lade dem stå med de ombygninger der er sket senere hen.

Og Birger Christensen har massiv indflydelse på teknisk forvaltnings forvaltning af det gamle Ærøskøbing.

Afslaget til Lars Lading blev efterfølgende behandlet af Planklagenævnet, hvor Lars Lading fik ret. 

Men det ville Birger Christensen og forvaltningen ikke acceptere, så der blev udarbejdet et 15 siders notat, hvori det blev fastslået at man ikke ville acceptere at der blev isat samme type vinduer som huset var bygget med oprindeligt. 

Lars Lading vil fortsat gerne have disse vinduer, men opgiver nu kampen og isætter rekonstruerede vinduer magen til dem der sad i huset ved overtagelsen i februar 2021.

I det sidste års tid har familien boet til leje midlertidigt i Ærøskøbing og I Marstal.

Brevet

Brevet fra Lars Lading til formanden for teknisk udvalg følger her: 

Hej Leo Holm,

Vedrørende Jomfruvejen 2 betragter jeg nu sagen om mine vinduer som afsluttet. Men i relation til jeres sidste afslagsbrev vil jeg godt igen gøre opmærksom på, at det efter min og min juridiske rådgivers opfattelse fastholder udvalget en afgørelse, som ikke er i overensstemmelse med lokalplanen.

Vi mener at have dokumenteret dette ret grundigt i det tidligere fremsendte materiale.

Jeg kunne igen indbringe afgørelsen for Planklagenævnet, som givet ville gøre afslaget ugyldigt og pålægge kommunen en afgørelse, der er begrundet udfra den gældende lokalplan og det bagvedliggende lovgrundlag.

Jeg kunne også søge en retslig afgørelse, som med meget stor sandsynlighed ville falde ud til min fordel.

Jeg orker ingen af delene.  ....

Som borger i kommunen har jeg fået en klar opfattelse af, at hverken teknisk udvalg eller Bevaringsudvalget 9-9B værdsætter, at en nytilflyttet sætter sig grundigt ind i både det byggetekniske, det kulturhistoriske og det lovgivningsmæssige grundlag.

Når man en gang har taget en afgørelse, så opretholder man den ligegyldigt hvad der fremføres og at man kan fortolke lokalplanen som det nu passer til afgørelsen.

Forholdet er særlig grelt når man gør sig klart, at huset har ligget ubeboet og stærkt forfaldent i godt 13 år da jeg overtog det.

Jeg ville have troet, at man ville være glad for, at der blev gjort noget alvorligt ved huset i overensstemmelse med huset oprindelse. Havde jeg været klar over at det var modsat, havde jeg aldrig købt huset.

Dit positive engagement, Leo Holm, har jeg dog værdsat meget. 

Lad dette være det forhåbentlig sidste indlæg i sagen.

Med venlig hilsen

Lars Lading

Tlf. 40 76 62 22.

 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ejendomsmæglere kæmper om Marstal og Ærøskøbing - Ø-bolig sidder på 70 %

Ærøs største ejendomsmægler er Ø-Bolig i Marstal som sidder tungt på markedet i Ærøs hovedby. I Ærøskøbing har det væ…

463 boliger på Ærø bliver en del af sydfynsk boligselskab

Det Ærøske Boligselskab, som ejer 10 % af alle boliger på Ærø, fusioneres ind i et nyt boligselskab på Sydfyn, der består af Svendborg…

Hasse Larsen fortsætter opkøb i Marstal - 40 ejendomme

Hasse Larsen er nu oppe på 40 ejendomme i Marstal og øen Birkholm, efter købet af Havnegade 2 i Marstal for 650.000 kroner. 

Stop for fritidsboliger i Ærøskøbing - i høring frem til november

Det endelige stop for fritidsboliger i Ærøskøbing kommer nu i høring frem til slutningen af november. Det sker i form af et tillæg til lokalplanen for det gamle …

220.000 kvm ved Søby bliver udviklingsområde til 88.000 kvm byggeri

Området mellem Søndervejen og Søby Nørremarksvej, som grænser op til den tidligere Søby Skole, skal udvikles med boliger og erhverv. Til januar skal det…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk