Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Overtager Søbygaard - skal være Ærøs største oplevelsescenter med 70.000 gæster

16. maj 2022

Send til en ven

Ærø Museum står stadig for driften af herregården Søbygaard, men fra januar træder en international projektudvikler til. Opgaven er at gøre stedet til øens største oplevelsescenter. Håbet er 70.000 gæster årligt svarende til 20 % af øens turister.

Kontakt

Søbygaard

Michael Wallberg Sørensen

MWS@aeroekommune.dk

eller

Ærø Kommune

Kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg

akf@aeroekommune.dk

Den nye leder Michael Wallberg Sørensen svarer her på en række centrale spørgsmål:

* Hvad er din officielle stillingsbetegnelse og i praksis.

- Forretningsudvikler pt. og fra den 1 januar 2023 forretningsudvikler og leder af Søbygaard.

* Hvor lang er din ansættelsesperiode i kommunen og hvornår tiltræder du l den nye "fond".

- Vi forventer at have den nye driftsforening på plads til den 1 januar 2023, hvor jeg så overgår fra kommunen til driftsforeningen.

* Skal du lave noget allerede i år på Søbygaard sammen med museet eller er det museet som står for det alene. Tager du først Søbygaard over den 1. januar.

- Ærø Museum har det fulde ansvar for driften af Søbygaard i hele 2022, jeg overtager først ansvaret for driften den 1. januar 2023.

* Hvor har du kontor nu og i perioden til du overtager Søbygaard.

- På nuværende tidspunkt har jeg kontor på kommunen og ligeledes mulighed for at arbejde på Søbygaard også.

* Hvilken af de 3 Søbygaard-scenarier skal du tage som udgangspunkt - der blev valgt 1 scenarie, men uden hotel, så hvilke greb forestiller du dig skal gøres for at skabe et godt (økonomisk) grundlag for en drift.

- Søbygaard skal være et fyrtårn for turismen og for oplevelser på Ærø. Samtidig skal Søbygaard have en stærk lokal forankring, hvor det er et sted som øens beboere har en stærk tilknytning til.

* Bliver der mulighed for overnatning på gården eller ude i shelters eller feriehytter.

- Ikke afklaret endnu. Hvis det skulle blive aktuelt, så er det i begrænset omfang. Ideen med Søbygaard er at understøtte og styrke: turisme, formidling og oplevelser på Ærø, og skal ikke ses som en konkurrent til de private aktører.

* Regner du med at der kommer forlystelser (som kan give indtægter).

- Aktiviteterne på Søbygaard vil tage udgangspunkt i historie, kultur, natur, fysisk aktivitet og rekreative oplevelser – vores mål at alle aktiviteter sker med respekt for omgivelserne samt med et vidensformidlingsperspektiv for øje.

* Skal der være dyr (så børnene har noget at opleve).

- Ikke afklaret endnu, men der skal være aktiviteter for alle aldersgrupper på Søbygaard. Stedet skal være relevant for alle aldersgrupper, derfor ønsker vi både at have et stærkt samarbejde med øens skoler og institutioner samtidig med aktører for det lidt mere modne publikum. Der skal slet og ret være liv på Søbygaard.

* Lige nu er Søbygård meget rettet mod voksne (museum og klassiske koncerter). Hvilken retning ser du fremover.

- Søbygaard skal fortsat være et sted med en stærk kulturel og historisk forankring, samtidig skal Søbygaard være et sted for hele familien. Søbygaards venner laver et vigtigt stykke arbejde med at arrangere koncerter og udstillinger, frivilligt arbejde og lokal forankring forbliver vigtige hjørnesten i det fremtidige Søbygaard. Det fremtidige Søbygaard skal favne alle aldersgrupper og tilbyde oplevelser for alle aldersgrupper.

* Hvis du skulle nævne et par andre steder der kan være inspirationskilder til det Nye Søbygård hvilke vil du så nævne.

- Vi henter inspiration rigtig mange steder fra, Søbygaard bliver dog ikke et Tivoli – men det er klart at opholdstiden for gæsterne skal øges markant. Søbygaard skal være med til at tiltrække turister til Ærø og styrke udbuddet af oplevelser på Ærø. Vores sigte er at gæsterne oplever en formidling af viden, samtidig med at de ønsker at bruge lang tid på Søbygaard, samt at gæsterne ikke kan lade være med at genbesøge stedet.

* Hvad ser du som et realistisk mål at nå indenfor 5 år af antal besøgende.

- Det afhænger meget af hvilke af vores ideer der kan realiseres, vores sigte er i omegnen af 20% af Ærøs turister samt 20% af lokalbefolkningen årligt.

* Søbygård har kun været et højsæson sted. Ser du muligheder for helårs-aktiviteter, gerne med et par eksempler.

- Turismen på Ærø er primært højsæson, Søbygaard er en brik i den samlede turisme på Ærø. Hvis turismen skal udvikles på Ærø til en mere udpræget helårs turisme kræver det en kollektiv indsats fra alle aktører på øen.

Hvem er den nye leder

Michael Wallberg Sørensen er uddannet biolog. Han er 46 år gammel og bor i Veflinge på Fyn med kone og 2 børn på 3 og 7 år.

Joberfaringen tæller ledelse i safaripark i Dubai, i en zoo i Nord- og Sydfrankrig, Jesperhus, Løveparken, Odense Zoo og zoolog i en safaripark ved Liverpool.

Baggrund

Den fredede herregaard Søbygaard blev renoveret for 34 millioner fra 1993-2017. Stedet ahr været drevet af Ærø Museum, men det lave aktivitetsniveau har betydet årlige underskud på 1/2 million og samtidig er de renoverede bygninger begyndt at forfalde igen.

Ærø Kommune har derfor været nødt til at holde hånden under Søbygaard med årlige tilskud og ekstraordinære bevillinger.

I foråret 2020 blev Implement Consulting Group valgt til at udarbejde scenarier for stedets overlevelse.

Der var 3 modeller i spil, hvor det blev Model 1 der blev valgt, men med den vigtige ændring at hoteldelen blev pillet ud.

De 3 modeller var:

* Model 1. SPRINGBRÆT TIL ÆRØ - luksushotel og events for alle. En forpagter driver Søbygaard. Der investeres 46 millioner i primært hoteldelen.

* Model 2. KALD PÅ DE KREATIVE - hotel og kreative aktiviteter. En forpagter driver Søbygaard. Der investeres 34 millioner i primært hoteldelen.

* Model 3. ET SAMLET MUSEUM - Ærø Museum flytter til Søbygaard og driver museet herfra. Der investeres 37 millioner i primært bedre museumsfaciliteter.

Det er kommunaldirektør Allan Filtenborg, som er tovholder for det samlede projekt, der har en styregruppe tilknyttet med de forskellige aktører omkring Søbygaard.

Ejerhistorie

I den inderste vig af Vitsø Nor ligger en mægtig borgbanke fra vikingetiden og i dalsænkningen syd for denne blev et lystslot opført i 1580 af Hertug Hans den yngre. Efter mange arvekonflikter gennem de næste 150 år overtog den danske kong Frederik IV i 1729 Søbygaard.

I 1784 blev Søbygaard overtaget af kirkeinspektør Ove Fabricius som opførte hovedbygningen, og hans slægt kom til at besidde Søbygaard frem til 1876 hvor de fik økonomiske problemer. Søbygaard blev solgt til Peter Eriksen Knudsen-familien som ejede den til 1965, hvor de solgte hovedbygningen til bibliotekar Aage Andersen, der dog ikke havde råd til vedligeholdelsen.

I 1991 blev den selvejende institution Søbygård oprettet med statslig bistand, som købte hovedbygningen i 1992 med henblik på restaurering.


Det vestlige Ærø har savnet en attraktion der kunne tiltrække tursterne til den del af øen - og skabe indtægter og arbejdspladser.
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Marstal Søfartsmuseum arver 1 million

Søfartsmuseet i Marstal har igen fået en større arv, denne gang på 1 million kr.

Advokat i gang med at lovliggøre fritidshuse og helårshuse i Ærøskøbing

Kommunalbestyrelsen vedtog i januar, at husejerne i det gamle Ærøskøbing må fortsætte med den nuværende anvendelse, hvad enten det er som helårsbolig…

Ærø Kommune skal søge for Sommerlyst - byggeri i 2024

Til efteråret bliver der ændret i planloven, så strandhotellet Sommerlyst i Marstal kan få sin tilladelse i 2024. Det fremgår af et svar fra minister for…

Ny lov: 17 boliger på Ærøs campingpladser

Her i februar vedtager Folketinget en ny lov, der giver tilladelse til at bruge Ærøs 3 campingpladser til vinterbolig. På Ærøskøbing Camping giver det…

Sommerlyst-sagen op igen i Folketinget

Ministeren for landdistriker skal nu svare på hvor langt sagen med Sommerlyst i det nordlige Marstal er kommet.

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk