Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer



  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Planen for Ærøs omlægning til natur er vedtaget - se områderne her

8. november 2025

Send til en ven

Planen for hvilke dele af Ærøs landbrugsområder der skal omlægges til skov og natur er nu vedtaget af Grøn Trepart Lillebælt-Fyn. Der lægges op til frivillige aftaler (i første omgang).

Omlægningsplanen viser hvor der skal laves:

* vådområder - pumper slukkes og diger flades ud så der komer sø og oversvømmede områder.

* skovrejsning - der plantes ny skov.

* naturprojekter - der omlægges typisk til græs, eller man lader områderne springe i krat og skov. 

I 1. fase satses der på lavbundsområder og områder, som har potentiale til at reducere kvælstofudledning.

På Ærø og de vest- og sydfynske kommuner er der lagt op til:

* 9 millioner kvm skov

* 50 millioner kvm vådområder

* 20 millioner kvm lavbundsjord, som binder CO2.

Alt i alt rummer omlægningsplanen 346 projekter.

I 2026-27 vil Den Lokale Trepart Lillebælt-Fyn udpege flere arealer til omlægning på Ærø og Fyn.

Svendborg styrer omlægningen for Ærø, se mere HER.

Ærøs omfang

9,4 millioner kvm landbrug på Ærø skal nedlægges for at stoppe udledning af kvælstof og giftstoffer til drikkevandet og havet. Det svarer til 11 % af Ærøs areal.  

I praksis sker det ved, at der udpeges lavtliggende landbrugsjord eller jord tæt ved havet.

Derefter indkaldes jordejerne hver især til forhandlingsmøde hvor der lægges op til en frivillig aftale, hvor landmanden får valget:

* Stop med at bruge gødning og sprøjtning, og udlæg helst til græs og skov - og så kan du beholde din jord og få en kompensation.

ELLER.

* Sælg din jord til staten (Læs: Naturstyrelsen), som så står for omlægning til natur eller græsning.

Frivilligheden er dog begrænset, for hvis jordejeren ikke vil indgå en af de 2 aftaler, så bliver jorden eksproprieret (Læs: Tvangsopkøbt) af staten.

De fleste jordejere på Ærø vil blive berørt.


De områder der er udpeget i 1. omgang er markeret med gult og lilla, skov er markeret med grøn.
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
68 millioner kr til 2 nye marine naturnationalparker - 1. anlagt ved Søby

Regeringen afsætter 68 millioner kr over 3 år til at etablere 2 nye marine naturnationalparker i de danske farvande. Pengene kommer oven på de 2 parker, der allerede er oprettet…

Strandroser skal ryddes i Ærøskøbing - Vestre Strand i centrum

Ærø er forpligtet til at fjerne 40-60.000 kvm strandroser, også kaldet hybenroser. Nu vil kommunen hvert år rydde på Vestre Strand i Ærøskøbing,…

Kystdirektoratet: Nej til 6 vindmøller på Ærøs sydkyst

Der må ikke rejses 6 nye vindmøller ved Tværbymark og Leby Kobbel på sydsiden af Ærø. Kystdirektoratet har afvist begge ansøgninger med den begrundelse…

Gødningslov: Nordlige Ærø når ikke i mål

45 af 108 vandområder når ikke god tilstand i 2027 trods nye gødningskrav, og det gælder også hele den nordlige del af Ærø.

Iltsvind fordoblet - Ærø og Fyn hårdest ramt - dækker nu 2.200 km²

Iltsvindet i de indre danske farvande dækkede sidst i august knap 2.200 km² -  svarende til 2/3 af Fyn. Flere steder ligger der nu døde og døende fisk. Hårdest…

Kontakt

Ærø Dagblad
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk