Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Planstyrelse: Nej til sportscenter i Bregninge

4. september 2024

Send til en ven

Plan- og Landdistriktstyrelsen er imod, at der udvikles sports- og ferieområder udenfor Ærøskøbing og Marstal. Derfor har styrelsen gjort indsigelse mod det planlagte udendørs sportscenter ved Fattiggården i det østlige Bregninge.  

Her bringer Ærø Dagblad hele Plan- og Landdistriktsstyrelsen indsigelse:

Indsigelse mod Ærø Kommunes forslag til kommuneplantillæg Byer og landsbyer - Turisme og Bregninge som omdannelseslandsby

Ærø Kommune har sendt forslag til kommuneplantillæg Byer og landsbyer - Turisme og Bregninge som omdannelseslandsby i offentlig høring i perioden 24. juni 2024 til 26. august 2024.

Planforslaget muliggør bl.a. udlæg af ny kommuneplanramme Br. E1 til ferie- og fritidsanlæg syd for landsbyen Bregninge.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal fremsætte indsigelse mod et forslag til et kommuneplantillæg, der ikke er i overensstemmelse med de nationale interesser, jævnfør planlovens §29.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen fremsætter hermed indsigelse efter planlovens § 29, mod forslag til kommuneplantillæg Byer og landsbyer - Turisme og Bregninge som omdannelseslandsby. Indsigelsen er begrundet i, at tillægget vurderes at være i strid med følgende forhold, som uddybes i det efterfølgende:

* Udlæg inden for kystnærhedszonen til ferie-/ fritidsformål i det åbne land.

Indsigelse efter planlovens § 29 har den virkning, at planforslaget først kan vedtages endeligt, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, jævnfør planlovens § 28, og når Plan- og Landdistriktsstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen.

Begrundelse for indsigelsen

Planforslaget omfatter et areal på knapt 20.000 kvm. Det ligger i den kystnære zone. Området er ikke omfattet af gældende kommuneplanrammer.

Planforslaget udlægger kommuneplanrammen for at give mulighed for anvendelse til ferieboliger og ferie- og fritidsaktiviteter.

Det følger af planlovens § 5 i Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning (2023), at "Hvis kommuner planlægger for udlæg til ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen, skal der være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, og disse skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser."

Da planforslaget ligger i tilknytning til landzonelandsbyen Bregninge, og dermed ikke i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse, vurderer Plan- og Landdistriktsstyrelsen, at udlægget er i strid med planlovens § 5 og den nationale interesse for udlæg af ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen.

Ved eksisterende bysamfund forstås bymæssige bebyggelser, som indgår i kommuneplanens regionale bymønster (jævnfør Vejledning om planlægning i kystnærhedszonen, 1995).

Plan- og Landdistriktsstyrelsen indgår gerne i yderligere dialog om baggrunden for indsigelsen.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen gør opmærksom på, at planforslaget alene er vurderet i forhold til de nationale interesser. Der er således ikke taget stilling til andre forhold i planforslaget.

Med venlig hilsen
Christina Aagesen
Kontorchef

Planen for sportscentret

Fattiggården, som havde stået tom i 20 år, blev istandsat i 2021-22. Tanken var, at skabe et sportscenter med tilhørende 38 ferieboliger for sportsfolk - amatører og professionelle. Sportsfaciliteterne vil også være til rådighed for Bregninges 200 beboere.

Sportscentret vil blive anlagt med udendørsbaner der kan bruges hele året: Tennis, padeltennis, volleyball, basketball, multibane og badminton. I Fattiggårdens 500 kvm vil der være bordtennis og øvrige indendørs-aktiviteter.

Det samlede areal er på 20.000 kvm.

 

 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Godkendt: Byggeri af Sommerlyst med hotel og restaurant i Marstal

Ombygningen af det gamle dansested og hotel Sommerlyst er nu endelig blevet godkendt og lokalplanen bliver vedtaget af kommunalbestyrelsen i juni måned. 

Vedtaget: 22 krav til skure i Ærøskøbing

Efter den store ballade om byggeriet af et sort skur ved havneparken i Ærøskøbing er Skur-lokalplanen nu vedtaget af kommunalbestyrelsen.

For lang sagsbehandling af byggerier på Ærø

Selvom der er ganske få byggesager på Ærø, så ligger kommunen i den tunge halvdel af Danmarks kommuner, når det drejer sig om behandling af byggesager.

Havnekiosken bliver til café og del af oplevelsescenter i Marstal

Havnekiosken ved færgen i Marstal skal omdannes til en 230 kvm café. Den åbner efter ombygning til maj under ledelse af Henriette Humphrys, der også driver Minde Bar i…

Kulturminister: Flere penge til Ærøs 57 fredede bygninger

Fordelingen af støttemidler i bygningsfredningspuljen er blevet ændret således, at flere penge nu vil tilfalde Ærø og andre yderkommuner.