Søby Værft var elendigt drevet, de 2 museer overlever på arv og ekstraordinær kommunestøtte, Søbygaard stod halvtom, Det Gl. Værft fik 21 millioner, men gik stødt ned, campingpladserne fik færre og færre besøgende. Og folk flyttede fra Ærø.
Ubehagelige kendsgerninger, for listen kunne fortsætte: Kulturladen var reelt konkurs, men reddes igen, igen af kommunen. Den tekniske forvaltning var mere optaget af venner end af lov. Den gamle Ærø Efterskole gik rabundus. Og den daværende kommunalbestyrelse var præget af Se mig-Hør mig-kampe.
Og kommunen har kunnet leve på tilskud fra landets velhavende kommuner - halvdelen af kommunebudgettet, 250 millioner, kommer fra Nordsjællands rige.
Heldigvis er Ærø vågnet op:
* De 2 museer forventes slået sammen i år - de får 5 milllioner i tilskud og de sædvanlige ekstraordinære tllskud. Og har begge alt for få gæster sammenlignet med andre museer. Helt slemt står det til på Ærø Museum der koster 1.000 kr per gæst.
* Søby Værft fik en professionel værftsmand, istedet for en leder, der var mere optaget af politik - og nu går værftet fremragende.
* Udstillingscentret Søbygaard fik 34 milllioner, men der kom ingen mennesker - undtagen når de frivillige i Operaens Venner diskede op. Nu er stedet blevet frataget Ærø Museum og en ny dynamisk leder ansat, der løfter stedet (omend der mangler hoteldelen for at få god økonomi).
* De 2 kommunaltdrevne campingpladser i Marstal og Ærøskøbing var udslidte og haltede - ingen varme i hytterne og huller. Og de kostede kommunen millioner hvert år. De er solgt i 2019-20 og Marstal er i god gænge, mens Ærøskøbing står foran en udvikling til helårsbrug med ekstra 39 hytter med køkken og bad.
* Ærø Efterskole gik nærmest i opløsning og de svage og problematske elever forsvandt. Bestyrelsen lod et underskud på 4 millioner gå videre til den nye forstander, som har kæmpet en kamp for at give stedet et nyt liv. Det er lykkes, selvom kommunen har måtte yde et ekstra lån på 1 million.
* Det Gl. Værft på Ærøskøbing Havn er gået fra at være et nødlidende beskæftigelsesprojekt for kommunens arbejdsledige til at blive en aktiv kulturinstitution med en kommerciel drift af cafeer og butik, som er en succes (omend med lidt murren fra byens øvige cafeer og butikker). Men successen er hjemme.
* Teknikforvaltningen var befolket med unge, uerfarne medarbejdere, som let lod sig dirigere af den gamle topledelses ønsker og synkraiser: Hvem kan vi lide (Læs: Gamle Ærø-boere) og hvem kan vi ikke lide (Læs: Københavnere) - godt bistået af det selvbestaltede Ærøskøbing Byhistoriske Forening (Læs: Birger Christensen) og et alderdomssvækket lokalplansudvalg 9b med omdrejningspunkt i Ærø Museum og Ærøskøbingfonden. Idag er der en ny teknisk direktør med tilknyttet ekspertise, der sætter lov og pragmatisme i højsædet - processen mod det lovdrevne er igangsat.
* Den nye kommunalbestyrelse med borgmester Peter Hansted i spidsen er blevet mere pragmatisk og samarbejdende - og opgøret med hellige køer er i gang.
2017
Ærøs fremdrift startede for alvor i 2017, efter kommunalbestyrelsen i 2016 havde frisat boligerne på Ærø, så folk fra det øvrige land (og københavnere) kunne købe boliger over hele øen som fritidshuse.
En anden væsentlig faktor var skabelsen af Den Gl. Købmandsgård i Ærøskøbing, som med sine delikatesser og cafeen samlede gode folk og inspirerede fastlandsfolk til at turde bosætte sig og igangsætte. Det sted har haft uvurderlig betydning for øens dynamiske udvikling, som samlingspunkt for de initiativrige, og showcase for, at der også var plads til det lækre og luksuriøse.
Siden er de intellektuelle og de rige strømmet til øen, de har købt op og istandsat og sat projekter igang - nogle er stødt på grund, men de fleste flyder.
Og det er jo rart når Alt er vand ved siden af Ærø.