145 steder, hvor der har været brandøvelser, skal nu undersøges for stoffet PFOS. Ærø Kommune har oplyst, at der ikke er sådanne pladser på Ærø. Fluorstoffet PFOS er kommet i søgelyset, efter der er gjort store fund i køer, som har græsset tæt ved brandskolen i Korsør.
Kontakt
Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
Chefrådgiver Bente Villumsen
bvi@regioner.dk
Udover til brandskum bliver fluorstoffer især brugt til at gøre mademballage og tøj vand- og fedtafvisende. Der blev den 1. juli 2020 indført forbud mod brug af fluorstoffer i mademballage af pap og papir.
Brandøvelsespladser
På brandøvelsespladser og i forsvaret er der brugt store mængder brandskum, hvor der har været fluorstoffet PFOS - som efterfølgende er vandret ud i den omkringliggnde natur.
De 5 regioner har derfor, i samarbejde med kommunerne, indsamlet oplysninger om, hvor der er eller har været brandøvelsespladser i Danmark.
Danske Regioners opgørelse viser, at der er fundet 145 lokaliteter, som skal undersøges nærmere for forurening af de omkringliggende bolig- og naturområder.
- Vi har nu et overblik over brandøvelsespladser, så vi alle kan sætte turbo på arbejdet med at komme eventuelle forureninger til livs, siger Heino Knudsen, formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer.
Tilsvarende peger Forsvarets Ejendomsstyrelse på 43 lokaliteter. Der vil være gengangere mellem lokaliteterne.
Hvad der PFSA og PFOS
De kemiske fluorstoffer har mange navne, men PFOS og PFOA er de mest kendte.
Nyere viden om fluor-stoffers giftighed betyder, at Miljøstyrelsen i juli 2021 sænkede grænseværdien for, hvor meget PFOS der må være i jord og grundvand, før det er et problem. Det betyder, at der ofte skal tages affære, så snart der findes PFOS.
I mennesker ophober fluorstofferne sig især i lever, nyrer og i blodet.
Fluorstoffer giver øget risiko for kræft, dårligere immunforsvar, øget abortrisiko, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser.
Alle mennesker har i dag fluorstoffer i kroppen. Det gælder også nyfødte, da fluorstoffer vandrer fra moderen til barnet under graviditeten.
Her bruges fluorstoffer
Fluorstoffer anvendes i en bred række produkter:
* Sko ogtøj til udendørs brug
* Møbelstof og tæpper
* Maling
* Kosmetik og plejeprodukter
* Tandtråd
* Cykelolier
* Imprægneringsmidler til tøj, møbler og sko
* Voks til ski, biler og gulve
* Gryder og pander.
Miljøstyrelsens overblik
Miljøstyrelsen skal nu til at vurdere det indsamlede materiale, som omfatter de op til 188 pladser. Se nærmere HER.