Ærø havde bare et enkelt indbrud og ligger blandt de 10 bedste kommuner hvad angår færrest indbrud. Det er øerne som har færrest - alle kender alle og det er svært at komme afsted med tyvekoster.
Der var ingen indbrud på Fanø, Læsø og Samsø, mens Ærø, Bornholm og 5 andre kommuner blot have et enkelt indbrud. Målingen er foretaget i 4. kvartal 2021. Tilbage i 2014 gik det mere vildt for sig på Ærø, for da toppede det med 6 indbrud.
Fald i hele landet
Antallet af indbrud i Danmark faldt igen i 2021 og er på det laveste niveau siden 1972, ifølge Bolius. Se overblikket HER
Det toppede i 2009 med 48.670 indbrud og har siden hafte en faldende tendens, særligt i 2019 og 2020 var der et stort fald.
Faldet fortsatte i 2021 med bare 14.804 indbrud - et fald på 15 procent. Det var det laveste antal indbrud i beboelser siden 1972, ifølge Danmarks Statistik.
Coronaen var medvirkende til faldet, for mange var hjemme, og det mindsker antallet af indbrud, ifølge Center for Kriminalitetsanalyse som har udarbejdet rapporten Effekter af COVID-19 pandemien på indbrud i privat beboelse.
Se den HER.