Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer



  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Ærø Kommune forsøgte at omgå den nye taxa-lov ved at afskedige Vindeby Taxa

27. juli 2025

Send til en ven

Ærø Kommune forsøgte at omgå den nye taxa-lov ved at afskedige Vindeby Taxa fra opgaven per 1. april. Ifølge den nye taxa-lov kan øer få lov til at lade private køre taxa i deres egne biler (kendt som Uber-biler), såfremt der ikke er professionelle taxaer på øen.

Kontakt

Transportministeriet

trm@trm.dk

Problemet var dog, at Vindeby Taxa fortsatte med at køre på Ærø, selvom kommunen havde fjernet sit tilskud på knap 1 million og opsagt taxa-aftalen.

Fra den 1. juli, måtte private køre, men da ministeriet opdagede at Ærø havde været lidt for smart blev tilladelsen trukket tilbage få dage efter.

Transportministereriet skriver:

"Transportministeriet kan konstatere, at der foregår taxikørsel i almindelighed på Ærø. Da betingelserne for undtagelse fra taxiloven, ikke anses for opfyldt, vurderer Transportministeriet ikke, at Ærø kan undtages for taxiloven." 

Hvorfor private taxaer

I et lille ø-samfund som Ærø er det ikke økonomisk rentabelt af have 20-30-40 taxaer, som reelt kun skal bruges ved større arrangementer og fredag-lørdag aften-nat.

Det er derfor, at Folketinget har givet den nye mulighed siden januar 2024. Ordningen kan igangsættes på øer, hvor man skal sejle til. Ordningen gælder ikke øer hvor der er broer til, for her har taxierne et større opland at køre i.

Fra Uber til forbud til tilladelse

Tanken med den nye taxa-lov er at forbedre øboeres begrænsede transportmuligheder.

Da Foketinget reelt forbød Uber i 2017, som er en global tjeneste, hvor private kan bruge deres bil til taxakørsel, så var det først og fremmest for at stoppe den i de større byer, fordi Uber konkurrerede med professionel taxa-kørsel.

Nu forsøger Folketinget langsomt at åbne op for modellen, hvor private igen kan køre - det ligner i høj grad AirBnB,hvor private udlejer deres boliger i konkurrence med hoteller.

Det er også en erkendelse af, at når transportmuligheder er få og begrænsede på øer og landdistrikter, så flytter folk til byerne.

Ansøg

Det var Ærø kommune, der selv skulle bede om at få åbnet op, men så længe der er en taxa-kørsel på øen, vil der ikke gives tilladelse - det havde Ærø dog alligevel håbet ved at droppe Vindeby Taxa. 

De fik lov

Taxiloven finder ikke anvendelse på 12 øer, hvor private derfor må køre taxa:

1) Agersø.
2) Anholt.
3) Avernakø.

4) Bågø.
5) Endelave.
6) Fur.
7) Hjarnø.
8) Lyø.
9) Nekselø.

10) Omø.

11) Orø.

12) Sejerø.

Bekendtgørelsen skulle være trådt i kraft den 1. juli, men efter Ærø-problemet, skulle der laves en ny Bekendtgørelse, som derfor først træder i kraft den 1. september 2025, altså efter turistsæson 2025. 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ærø-møder skal lokke 15-80 deltagere væk fra hverdagen

Danmarks små øer som Ærø, Langeland og Samsø har et marked at gå efter i mødebranchen, men ikke de store konferencer på 300-500 personer. Det…

Minister: Bøder på 100.000 kr for fritidsbrug af boliger i Ærøskøbing

Det skal fremover koste 100.000 kr i bøde, hvis man har en helårsbolig i Ærøskøbing, men bruger den som sommerhus. Det er en 5-dobling af den nuværende…

Halberg sælger Hotel Ærø til Jan og Dorte Milling

Den familieejede Milling Hotels overtager Hotel Ærø fra den Svendborg-baserede Halberg-koncern. Handlen omfatter Hotel Ærø ved Ærøfærgerne i Svendborg,…

Ærø: Flex-bolig koster det halve af et sommerhus

Priserne på helårsboliger, der må bruges som sommerhuse på Ærø, en såkaldt flexbolig, ligger på det halve af hvad et af øens registrerede…

De slemme bor i Marstal - har feriehuse

Kampen mod folk fra København og Nordsjælland, der har købt feriehus i Ærøskøbing, har stået øverst på den kommunale dagsorden, men nu…

Kontakt

Ærø Dagblad
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk