Ærø Kommune er øens største ejendomsbesidder med 2 millioner kvm grunde og ejendomme. Kommunen er nu langsomt begyndt at sælge af sine ejendomme.
- Der er ingen plan om frasalg af arealer ud over, hvad kommunalbestyrelsen løbende vedtager, ligesom kommunen ikke har en ejerstrategi. Værdifastsættelse sker fra sag til sag, siger teknisk direktør Kirsten Johansen.
Kommunen skal altid udbyde ejendommene til salg offentligt. Det står i kommunestyrelseslovens § 68.
Kravet blev indført i 1991 for at sikre, at alle ved, når kommunale ejendomme er udbudt til salg, og at alle får mulighed for at købe. Udbud sikrer også, at kommunen får det bedste købstilbud.
Kommunen kan selv vælge om den vil annoncere på egen hjemmeside eller i Ærø Ugeavis eller Fyns Amts Avis eller Ærø Dagblad.
Ærø Kommunes ejendomme
Her er en oversigt over alle Ærø Kommunes 151 ejendomme på samlet 2 millioner kvm grundareal. De fleste ejendomme er bebygget, men kommunen har optaget ejendommene til symbolske 121 millioner kr. Det svarer i runde tal til 60 kr per kvm.
Ejendommene
Møllevejen 73
Øster Bregninge 49
Baggavle 3A
Bøssehage 9
Ærøskøbing Havn 1A
Ærøskøbing Havn 4
Ærøskøbing Havn 17
Ærøskøbing Havn 5
Ærøskøbing Havn 11
Ærøskøbing Havn 1
Ærøskøbing Havn 13
Ærøskøbing Havn 9
Ærøskøbing Havn 8
Gilleballetofte 5
Pilebækken 1A
Vestergade 1
Pilebækken 34
Søndergade 16B
Smedevejen 11
Smedevejen 13
Statene 2
Statene 42
Statene 38
Strandvejen 6
Sygehusvejen 1
Sygehusvejen 33B
Sygehusvejen 0
Vråvejen 16A
Vestre Strandvej 501
Strandvejen 23
Vestre Strandvej 4
Vestre Strandvej 24
Statene 40
Statene 6
Statene 501
Statene 502
Strandvejen 6
Pilebækken 28
Statene 504
Lerbækken 19
Kildehaven 2
Kildehaven 4
Lerbækken 23A
Vestre Allé 23A
Statene 46
Vestre Allé 2A
Sygehusvejen 22
Strandvejen 8
Øster Bregninge 70
Lebyvej 13
Dunkærgade 25
St. Rise Skolevej 3
Østermarksvej 4
Møllegyden 1-5
Østersøvej 3
Egholm 62
Egholm 57A
Drejet 4A
Eskevej 1A
Dortheadalsvej 9
Skolevej 11
Østersøvej 28
Reberbanen 58
Østersøvej 9
Møllevejen 85A
Industrivej 7
Gaværksvej 21
Plantagevej 1D
Gasværksvej 14 Kælder
Græsvængevej 79
Kragnæsvej 7
Ellenet 10
Halvejen 24
4. Maj Stræde 2
Møllevejen 40
Møllevejen 42
Rolighedsvej 2C
Toftevænget 10
Vestergade 48A
Ellenet 10A
Halvejen 20
Halvejen 22B
Reberbanen 45, Lejl 2
Lille Risevej 2A
Brøndstræde Mfl
Gasværksvej 6
Plantagevej 18
Prinsebroen 3
Pakhusvej 10.
Kirkestræde 23
Lærkegade 1
Markgade 1
Peter Skramsgade 6
Skolegade 28
Skolegade 30
Toldbodgade 26
Tordenskjoldsgade 20
Vestergade 32
Kirkestræde 26A
Sejlmagervej 1
Havnepladsen 8
Søndre Værft 3
Gasværksvej 8C st-kæl.
Kulpladsen 1
Gasværksvej 12, lejl 2
Pakhusvej 12
Pakhusvej 16
Taget 10
Oldegade 2A
Ærø Kommune 0
Olde Mølle 7
Hovedgaden 35A
Klevenvej 7
Klevenvej 10
Krovejen 12A
Krovejen 50
Marstalsvejen 36
Tjørnevej 20
Vesterskovsvej 15
Marstalsvejen 34A
Havnevejen 22A
Højlundsvej 1
Højlundsvej 2
Højlundsvej 3
Højlundsvej 4
Højlundsvej 6
Langebro 9A
Møllemarksvejen 19
Østerbro 31
Østerbro 44B
Vitsø 3
Vitsø 13
Østerbro 29B
Vitsø 1A
Søndervejen
Langevrætte 2
Skovby Skolevej 3
Kirkeballevej 11
St. Rise Skolevej 40
Degnevej 2
Søndre Kystvej 10
St. Rise Landevej 6
Øsemarksvej 15
Løkkeshøjvej 5
Husmarken 2A
Borgnæsvej 2C
Tværby 20
Øster Bregningemark 19
Tranderupmark 2
Tranderupgade 59A
Voderup 11A.
Skal i udbud
Som eksempler på forhold, der ikke kan begrunde undtagelse fra offentligt udbud, kan nævnes:
1) At kommunen har været præsenteret for et konkret projekt , som kommunen er interesseret i og eventuelt har arbejdet videre på i samarbejde med en mulig køber, kan ikke i sig selv begrunde, at der meddeles tilladelse til salg uden afholdelse af offentligt udbud. Dette hænger sammen med, at det typisk ikke kan udelukkes, at der også fra andre tilbudsgivere kan fremkomme tilbud, herunder projekter som kan opfylde kommunens intentioner med udnyttelsen af ejendommen.
2) At en kommune ønsker at sælge en ejendom til en lejer af en fast ejendom, kan ikke i sig selv begrunde, at der meddeles tilladelse til salg uden afholdelse af offentligt udbud. Det forhold, at en lejer af en grund, der ejer en på grunden opført bebyggelse, ved et offentligt udbud risikerer, at en anden tilbudsgiver byder et højere beløb end lejeren og herefter som grundejer ønsker at bringe lejeretten til ophør i overensstemmelse med lejekontrakten, er således ikke i sig selv afgørende.
3) At der ikke er vejadgang til en kommunal ejendom, kan ikke i sig selv begrunde, at der meddeles tilladelse til, at kommunen uden forudgående offentligt udbud kan sælge ejendommen til ejeren af en tilstødende ejendom.
4) At private ønsker at købe en kommunal ejendom med henblik på at udvide deres ejendom, eksempelvis en villagrund, kan ikke i sig selv begrunde, at der meddeles tilladelse til salg uden afholdelse af offentligt udbud.
5) At det alene er en henvendelse fra en interesseret køber , der har ført til, at kommunen ønsker at sælge en ejendom, kan ikke i sig selv begrunde, at der meddeles tilladelse til salg uden afholdelse af offentligt udbud.
6) At der ved salg af en kommunal udlejningsejendom efter lejelovens §§ 100-105 (lovbekendtgørelse nr. 347 af 14. maj 2001) er pligt til at tilbyde lejerne overtagelse af ejendommen på andelsbasis inden et salg til anden side, betyder ikke i sig selv, at offentligt udbud kan undlades ved salg til lejerne. Tilbudspligten i forhold til lejerne har karakter af en forkøbsret og må udøves som en sådan, jf. herom nedenfor under afsnit 8.2. Det betyder, at lejerne efter et offentligt udbud skal have tilbudt at overtage ejendommen på andelsbasis til den højeste pris, der er budt for ejendommen, såfremt denne pris er markedsprisen.
7) At en kommune ønsker at sælge en ejendom og efterfølgende leje den tilbage ( sale-and-lease-back arrangement), kan ikke i sig selv begrunde, at der meddeles tilladelse til salg uden afholdelse af offentligt udbud.
Nogle ejendomme skal ikke udbydes
Der er tilfælde, hvor kommunen kan sælge fast ejendom uden offentligt udbud. Det står i Udbudsbekendtgørelsens § 2:
1) Salg i forbindelse med mageskifte , hvor kommunen i stedet for en overdraget ejendom får en anden ejendom. Det er i den forbindelse en forudsætning, at der er en – i relation til størrelse og beliggenhed – vis sammenhæng mellem de ejendomme, der indgår i mageskiftet, f.eks. således at ejendommene støder op til hinanden og er af nogenlunde samme størrelse. Ved vurderingen af, om der kan meddeles samtykke til mageskifte uden forudgående offentligt udbud, vil der endvidere blive lagt vægt på formålet med mageskiftet, herunder eksempelvis om mageskiftet er afgørende for et større projekts gennemførelse, eller om mageskiftet vil medvirke til opfyldelse af en lokalplans bestemmelser.
2) Salg til en virksomhed beliggende på en naboejendom , der har et konkret og aktuelt behov for at erhverve netop denne kommunale ejendom med henblik på en udvidelse af virksomheden. Begrebet virksomhed skal forstås bredt og omfatter bl.a. industri- og landbrugsvirksomhed og kirkegårdsdrift. Fritagelse forudsætter i sådanne tilfælde, at det må påregnes, at der ikke vil kunne opnås højere eller bedre købstilbud ved at udbyde ejendommen offentligt. Det vil sige, at der ikke kan meddeles samtykke til fritagelse for offentligt udbud, hvis den omhandlede ejendom eksempelvis vurderes som så attraktiv eller så attraktivt beliggende, at det må anses for betænkeligt at afskære andre potentielle tilbudsgivere – herunder ejere af andre omkringliggende ejendomme – fra at komme i betragtning som købere af ejendommen.
3) Salg til erhvervsbyggeri i øvrigt , hvor der foreligger et tilbud om køb af en bestemt ejendom, der – uanset at der ikke er tale om en naboejendom – som følge af dens beliggenhed, dens anvendelsesmuligheder eller andre forhold er af særlig betydning for den pågældende tilbudsgiver. Som ved salg til en virksomhed beliggende på en naboejendom forudsætter fritagelse, at det må påregnes, at der ikke vil kunne opnås højere eller bedre købstilbud ved at udbyde ejendommen offentligt. Det vil sige, at der ikke kan meddeles samtykke til fritagelse for offentligt udbud, hvis den omhandlede ejendom eksempelvis vurderes som så attraktiv eller så attraktivt beliggende, at det må anses for betænkeligt at afskære andre potentielle tilbudsgivere – herunder andre, der ønsker at opføre erhvervsbyggeri – fra at komme i betragtning som købere af ejendommen.
4) Salg i forbindelse med salg af en kommunal virksomhed , herunder salg med henblik på videreførelse af en kommunal virksomhed i selskabsform (aktieselskab eller andet selskab), hvor den faste ejendom er en integreret del af virksomheden og særligt indrettet til driften af virksomheden. Det kan i den forbindelse tillægges vægt, om ejendomsværdien kun udgør en mindre del af den samlede virksomheds værdi, om et offentligt udbud af ejendommen vil kunne hindre salget af den samlede virksomhed, og om det må antages, at der ved et offentligt udbud af ejendommen vil kunne opnås højere eller bedre købstilbud end ved en overdragelse af ejendommen i forbindelse med en samlet overdragelse af virksomheden og ejendommen.
5) Salg af en ejendom sammen med den elforsyningsvirksomhed , der udøves på ejendommen, til et af kommunen ejet selskab som følge af reglerne i lov om elforsyning om, at elforsyningsvirksomheden alene vil kunne udøves i selskaber med begrænset ansvar, jf. herom ovenfor under afsnit 4.2.
6) Salg med henblik på, at en ejendom kan indgå i forbindelse med et større projekt . Begrebet projekt skal forstås bredt og kan bl.a. omfatte opførelse af en institution, en virksomhed, et trafik-, havne- eller parkanlæg eller lignende, evt. efter en forudgående arkitektkonkurrence. Projektet kan evt. omfatte andre arealer, der ikke eller kun delvis ejes af den pågældende kommune. Fritagelse kan ske i tilfælde, hvor det må antages, at et krav om offentligt udbud vil kunne lægge hindringer i vejen for et salg af ejendommen eller for virkeliggørelsen af projektet, og hvor det samtidig må antages, at et offentligt udbud ikke vil fremkalde højere eller bedre købstilbud. Det vil i den forbindelse kunne tillægges vægt, såfremt der i det omhandlede projekt indgår arealer, der ikke eller kun delvis ejes af den pågældende kommune.
7) Andre tilfælde , hvor en potentiel køber har en konkret og aktuel interesse i en kommunal ejendom, og hvor det må antages, at et offentligt udbud af ejendommen på den ene side vil kunne lægge hindringer i vejen for salget og på den anden side ikke vil kunne fremkalde højere eller bedre købstilbud.
Ankestyrelsen bestemmer
Det statslige Ankestyrelsen rejser nogle gange tilsynssager om kommuners salg af fast ejendom – oftest efter medieomtale eller henvendelser fra borgere.
Styrelsen skriver: Sagerne handler typisk om, at kommunen måske har solgt under markedsprisen, eller at kommunen har set bort fra vilkår, som var fastsat i udbudsmaterialet.
Hvis der er tvivl om en ejendom kan sælges uden udbud kan det statslige Ankestyrelsen vejlede kommunen, typisk under en uformel telefonsamtale.
Se i øvrigt: