Ærøs Museum tjente godt på corona-rejsende i 2020. Samtidigt er der skåret i løn og udstillingsudgifter. Samlet giver det et overskud på 1/2 million. Året før tabte museet 700.000 kr.
I 2020 fik museet 600.000 i entréindtægter, hvilket er 50 % mere end året før, fordi gratisfærgerne gav rigtig mange gæster på øen. Og staten gav 50 % af billetprisen for at støtte op under aktiviteter i sommerlandet.
Ærø Museum i Ærøskøbing havde 4.000 gæster, mens Søbygaard, som Ærø Museum driver, havde 14.000 gæster. Det lille Hammerichs Hus havde 1.500 gæster. Samlet voksede besøgstallet med 60 %.
De samlede udgifter var på 5,1 millioner, mens indtægterne var på 1,3 millioner. Museet får årligt et tilskud fra Ærø Kommune på 2,3 millioner og fra staten kommer 1,7 millioner. hertil kommer fondsstøtte. Af årets overskud kommer de 200.000 kr fra en arv fra Magda Hansen.
Museet fik i 2020 udarbejdet 2 tilstandsrapporter om museets bygninger i Ærøskøbing - Brogade og Hammerichs Hus - som viste, at bygninger skal vedligeholdes i højere grad end nu.
Slots- og Kulturstyrelsen, der har tilsyn med museer, kræver desuden i en rapport, at Ærø Museum styrker sin formidling af sine forskelige afdelinger.
På bestyrelsesmødet den 4. september fratrådte Nicolaj Friderichsen som formand og gik ud af bestyrelsen. Som ny formand blev valgt Claus Grube. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Jørgen Otto Jørgensen, Peter Henningsen, Flemming Damgaard Larsen, Anne-Grete Lysgaard og Minna Henriksen.
Adm. direktør for museet er Kim Furdal.
Se Ærø museums regnskab HER.
Søbygaards fremtid
Inden sommerferien i år vil der blivet taget beslutning om Søbygaards fremtid, hvor det forventes at herregården frigøres fra Ærø Museum, da stedet både kræver større vedligeholdelse og aktiviteter end Ærø Museum har mulighed for at løfte.
Omvendt kan opdelingen gøre Ærø Museum så lille, at det kan risikere at blive lagt ind under Marstal (Søfarts)museum, som Slots- og Kulturstyrelsen længe har været fortaler for, da styrelsen syntes at 2 museer på en lille ø er 1 for meget.