Ærø modtager 1 million kr til at nedsætte taksterne til vuggestue- og børnehave-børn. Pengene er afsat af Folketinget som led i en aftale om lavere forældrebetaling og højere kvalitet.
Selve loven nåede dog ikke at blive kørt igennem før Folketingsvalget, og skal nu lovbehandles af den nye regering:
Forældrebetalingen skal sænkes fra 25 % til 21,3 % af de samlede udgifter for en plads i daginstitution og dagpleje - staten betaler resten.
Desuden skal ledere fremover ikke indgå i normeringen (Læs: Antallet af passere ude hos børnene).
Hvornår
Ærø Kommune modtager allerede her i 2026 pengene, men det står frit for kommunen, at nedsætte betalingen nu eller vente til januar 2027.
Administrationen anbefaler dog, at de 1 million lægges i børne- og ungdomskassen, fordi der her er økonomiske problemer.
Anbefalingen bygger på:
* Usikkerhed om de endelige nationale regler fra 2027,
* at Ærø allerede har lavere takster end fx Svendborg og Langeland.
* at der er gratis mad i de kommunale daginstitutioner på Ærø.
Hvor meget
Nedsættelsen ville betyde, at forældre-betalingen faldt i børnehaver fra 2.654 kr til 2.295 kr, altså knap 400 kr.
For vuggestuer ville betalingen falde fra 3.410 kr til 2.937 kr, altså knap 500 kr.
Til gengæld skal dagpleje-betalingen sættes op fra 3.319 kr til 3.422 kr, altså næsten 100 kr ekstra - ideen er, at der for alle 3 tilbud skal være samme procentbetaling på 21,3 %.
