Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os


  • Støt Ærø Dagblad

    Uafhængigt dagblad

    Indsæt valgfrit beløb på
    Konto 4180 0012803370

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon
Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   aeroedagblad.dk   |   danmarksdagblad.dk

Ærø søger ny socialdirektør efter fyring

23. november 2024

Send til en ven

Ærøs socialdirektør blev i september fyret efter Styrelsen for Patientsikkerhed greb ind og ville lukke Ærøs hjemmepleje med 350 patienter. Det var dog i praksis umuligt. I stedet fik Ærø en række straks-krav. Nu skal en ny direktør rette op på forholdene.

For at give en frisk start kaldes den nye topchef for social- og kultur-området fremover for Velfærdsdirektør. Der er 5 chefer som refererer til Velfærdsdirektøren plus 2 medarbejdere i sekretariatet.

Konsulentfirmaet Komponent skal hjælpe med ansættelsen af den rigtige chef. Stillingen forventes besat i april 2025.

I et notat skriver kommunaldirektør Allan Filtenborg:

* Der forventes at blive gennemført større reformer inden for Ældre og Sundhed samt inden for beskæftigelsesområdet.

* Det kan være svært at rekruttere nye medarbejdere, herunder social- og sundhedsassistenter.  

* Kommunalbestyrelsen har besluttet at etablere flere plejehjemspladser ved Marstal Ældrecenter og nedlægge De Gamles Hjem i Rise.

Baggrund

Den nye velfærdsdirektør får store opgaver, ikke mindst på socialområdet:

Styrelsen for Patientsikkerhed ville lukke Hjemmeplejen ned, fordi flere forhold er livstruende, men da det omfatter 7 % af Ærøs voksne befolknng, så vurderede Styrelsen det som umuligt.

Hverken udvalgsformanden for Socialudvalget Mads Boeberg eller andre i Socialudvalget, blev informeret om Styrelsens besøg, de voldsomme udsagn fra styrelsen, eller påbuddet. Ifølge Sundhedsloven står ledelse og de politiske ansvarlige foran bøder eller eventuelt fængsel, såfremt anden lovgivning tilsiger det.

Den samlede kombination af slemme forhold og hemmeligholdelse førte til fyringen. 

Det er Hjemmeplejen som står for de problematiske forhold, mens de 3 plejehjem og Sygeplejen får pæne karakterer af Styrelsen og tilsynsmyndigheden i 2 andre rapporter.

Gemte påbuddet

Kommunen er pligtig til at offentliggøre påbuddet, men det blev lagt ind dybt nede på Hjemmeplejens hjemmeside, så ingen opdagede det.

Først da Ærø Dagblad blev tippet om problemerne blev det lagt frem på kommunens forside. Og Socialudvalgets medlemmer blev informeret.

Styrelsen for Patientsikkerhed krævede, at 90 % af de mange fejl og mangler skulle være rettet op senest den 22. august - men det blev de ikke. For patienter i aktuel behandling (Læs: Igangværende behandling) blev fristen sat til den 12. september. Problemerne er så omfattende og for et så stort antal patienter, at det ikke kan rettes på få uger.

Ærø Kommune havde indtil den 22. august til i hele Hjemmeplejen, at rette op på:

* Forsvarlig medicinhåndtering.

* Tilstrækkelig journalføring.

* Et tilstrækkeligt grundlag for de sundhedsfaglige opgaver.

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der er:

* Grundlæggende mangler.

* Manglende ledelsesmæssigt fokus på ansvar, opgave- og kompetencefordeling.

* Manglende sikring af, at journaler kan fungere som et arbejdsredskab i plejen af patienter.

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver:

"at de konstaterede fejl og mangler ved Hjemmeplejen, Ærø Kommune, samlet set udgør kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden."

OG

"Selvom styrelsen vurderer, at der er tale om kritiske forhold af betydning for patientsikkerheden har styrelsen vurderet, at det af hensyn til sikring af patientsikkerheden er mere hensigtsmæssigt aktuelt at give et påbud om at rette op på forholdene fremfor et påbud om helt eller delvist at indstille virksomheden på stedet."

Punkterne

Styelsen skrev:

" at manglerne i journalerne gav risiko for manglende observationer, utilstrækkelig pleje og behandling, og at den manglende beskrivelse af de sygeplejefaglige vurderinger, pleje, behandling, opfølgning og evaluering ikke alene kan henføres til manglende journalføring, men må tages som udtryk for manglende udførelse heraf."

OG

"at der var gennemgående mangler i det grundlag, Hjemmeplejen, Ærø Kommune, havde for at varetage deres opgaver, særligt i relation til aktuelle problemer og risici, samt plan for pleje og behandling, opfølgning og evaluering."

OG

"at ledelsens utilstrækkelige kendskab til plejeinstrukser er alvorlig, da denne danner grundlag for at patienterne får den rette pleje og behandling af personale med de relevante kompetencer."

OG

"at det udgør en betydelig risiko for forkert eller mangelfuld medicinering, når der ikke sker dokumentation for administration af lægemidler, da det derved er usikkert, hvorvidt medicinen er givet og det risikeres, at denne ikke gives eller gives flere gange end ordineret til patienten."

OG

Ledelsen "oplyste, at sygdomme skulle beskrives i tilstandene, men journalerne blev ikke ført i overensstemmelse med dette."

OG

"at der ved Hjemmeplejen, Ærø Kommune, er tale om så mangelfuld journalføring, manglende systematik og fravær af væsentlige helbredsoplysninger, at det rummer en betydelig risiko for patientsikkerheden"

OG

"Vi har lagt vægt på at et påbud om helt eller delvist at skulle indstille virksomheden vil medføre en ikke uvæsentlig risiko for patienterne, som følge af , at de i så fald skulle overdrages til andet eller andre behandlingssteder, herunder henset til at der er tale om et omfang af cirka 350 patienter."

Størrelse og kendetegn

Ærø Kommune har 600 medarbejdere, heraf 60 administrative medarbejdere, og skriver:

* Vi er kendetegnede ved ikke at have særlig mange specialister, men er præget af mange generalister, som har en bred opgaveportefølje.

* Vi ser det som en styrke at være lille, hvor vi hurtigt kan samle medarbejdere og ledere til løsning af tværgående opgaver.

* Vi er ligeledes kendetegnende ved at borgere, foreninger og virksomheder nemt kan få fat medarbejdere, ledere og politikere.

 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Politiet dropper sag om overvågning af Ærøs kommunalbestyrelse

Er det lovligt at kontrollere Ærøs medarbejderes og kommunalbestyrelses-medlemmers emails uden dommerkendelse, såfremt man kun tjekker hvem der skriver til hinanden og hvad de…

Ommel med 270 borgere er i finalen om Årets Landsby

Ommel er blandt de 3 sidste landsbyer, der kæmper om titlen som Årets Landsby 2026. Vinderen får en check på 50.000 kr, mens 2.- og 3.-pladsen hver får 25.000 kr.

Lægehelikopter kom 153 gange til Ærø

Næsten hver 2. dag fløj akutlæge-helikoptere til Ærø i 2025: 153 gange.

Kommunen: Vi mangler nyttejobs til 44 + ukrainere

Ærø har 44 kontanthjælpsmodtagere, som skal ud at gøre nytte, ifølge Kontanthjælpsreformen - fra oktober gælder det også de 45% ukrainske borgere…

Ministerium: Ærø taber 100 % af sager på social-området

Socialministeriet skriver i sin oversigt over socialsager, som en kommune taber, at Ærø har den kedelige rekord med 100 %.

Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   aeroedagblad.dk   |   danmarksdagblad.dk

Kontakt

Ærø Dagblad
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk