På Fyn ligger Langeland helt i bund hvad angår udviklingen af jobs med et tab på 247 arbejdspladser, fulgt af Ærø med 51 tabte arbejdspladser. Det viser en ny analyse fra Lederne.

På Fyn har Odense haft den største vækst med 3,5 % flere arbejdspladser fulgt af Nyborg med 2,6 % flere arbejdspladser.

I bunden på Fyn har Langeland tabt voldsomme 5,3 % arbejdsplader på 2 år, mens Ærø har tabt 2,3 %.

Der er målt på fremgangen i beskæftigelse fra slutningen af 2023 til slutningen af 2025.

Fyns udvikling

* Odense, 3.577 nye jobs, vækst på 3,5 %

* Nyborg, 378 nye jobs, vækst på 2,6 %.

* Middelfart, 267 nye jobs, vækst på 1,4 %.

* Kerteminde, 124 nye jobs, vækst på 1,1 %.

* Svendborg, 68 nye jobs, vækst på 0,3 %.

* Faaborg-Midtfyn, 63 nye jobs, vækst på 0,3 %.

* Assens, -35 jobs, fald på 0,2 %

* Nordfyns -180 jobs, fald på 1,3 %.

* Ærø, -51 jobs, fald på 2,3 %.

* Langeland, -247 jobs, fald på 5,3 %.

For Ærø betyder det pengemæssigt, at der er 15 millioner kr mindre i forbrug på øen - netto efter skat har en lønmodtager cirka 300.000 kr om året.

Øerne

Hvis Ærø sammenlignes med andre ø-kommuner så er der store forskelle, fra Samsøs vækst til Læsøs kraftige fald:

* Samsø, 26 nye jobs, vækst på 1,8 %.

* Fanø 6 nye jobs, vækst på 0,4 %.

* Bornholm, -88 jobs, fald på 0,5 %.

* Ærø, -51 jobs, fald på 2,3 %.

* Læsø, -51 jobs, fald på 7,4 %.

Vinderne

Jobfremgangen i Danmark er på 2,1 %, svarende til 62.000 personer.

De 4 største byer – København, Aarhus, Odense og Aalborg – står alene for 42 % af jobfremgangen i perioden.

Top 10 kommunerne har stået for næsten 60 % af fremgangen.

- Det er overraskende, at størstedelen af fremgangen er sket i så få kommuner, mens beskæftigelsen omvendt er faldet eller stået stille i mere end hver 3. kommune, siger Mette Hørdum Larsen, cheføkonom i Lederne.

I alt har 23 kommuner oplevet tilbagegang – og 18 af dem er ø- og landkommuner. 

Læs analysen her.