Ærø bruger mange penge på daginstitutioner, har flest på privatskole og gymnasium. Og der kommer småbørn til øen, til gengæld faldrt antallet af unge kraftigt frem mod 2031. Det viser tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.
VIVE har set på udgifterne til børn og unge fra 2015 og frem til 2031 - og på hvor mange der vil være på Ærø og i resten af landet:
* Ærø bruger 84.000 kr per barn i daginstitutioner - det er 15 % mere end resten af Danmark.
* Forældre skal passe det samme for at få passet børnene i dagpleje som i resten af Danmark, ca 2.850 kr, mens det er væsentlig billigere med vuggestuer på Ærø: Forældre betaler 2.700, mens resten af landet betaler 3.100 kr.
* Til gengæld er børnehaver dyre på Ærø for forældrene: 2.100 kr mod 1.800 kr i resten af landet.
Siden 2015 er antallet af 0-5 årige på Ærø faldet med 14 %, men det dækker over et større fald frem til 2019, for siden er det gået fremad. I 2031 forventes det at der vil være 15 % flere småbørn på øen end her i 2021.
På skolesiden er der i folkeskolen sket et fald på 18 % siden 2015, men det er blevet opvejet af den private Rørvig Friskole. Ærø er i top hvad angår andel i privatskoler med 21 %, mens resten af landet har 19 % i privatskoler. Ærø åbruger 81.000 kr per elev om året her i 2021, hvilket er 2.000 kr mindre end resten af landet.
Der er tradition for at unge på Ærø får en ungdomsuddannelse og det spejler sig også i at Ærø ligger i top: Over 88 % får en ungdomsuddannelse, mens tallet for Fyn og resten af ladnet er 84 %. Og 79 % får en gymnasieuddannelse, mens tallet for Danmark er 72 %.
Børn og unge på Ærø 2015-2031 - se udviklingen HER.