EU-Kommissionen udnævner Ærø til at være Europas mest energi-ansvarlige ø, og belønner det med 3,5 milioner kr. Ærø vinder foran den spanske ø El Hierro og den græske ø Tilos.
Kontakt
Ærø Kommune
Borgmester Ole Wej Petersen
owp@aeroekommune.dk
20 millioner EU-borgere bor på øer. Responsible Island-prisen gives til de øer med den mest bæredygtige energiproduktion.
Øer har ofte høje lokale energiomkostninger, og er derfor ideelle testlaboratorier til at udvikle energiteknologier, der kan tjene som omstillingsmodeller for små samfund, siger EU-kommisionen om baggrunden for priserne til de 3 øer.
De 3 vindere
EU-kommisær Mariya Gabriel siger:
- Hovedvinderen, Ærø, har en bemærkelsesværdig høj andel af vedvarende energi Udover vindenergi anvendes innovative sol- og biomasse fjernvarmeløsninger i alle offentlige bygninger til opvarmning og køling. En aktuel intensivering af indsatsen inden for transport baner vejen for, at Ærø bliver helt fossilfri i 2030.
- Med opstart af dets kombinerede vindpumpede vandkraftværk har El Hierro nået et gennemsnitligt niveau på næsten 60% af elektriciteten fra vedvarende kilder. Øen tilbyder gratis elektricitet til elbiler på øen. El Hierro er et eksempel på et vellykket og stærkt innovativt baseret vedvarende energisystem for samfund i energiomstilling.
- I løbet af de seneste år har Tilos fremskyndet sin overgang til ren energi takket være den lokale kommunes engagement og borgernes miljømæssige kultur. Dens innovative energimodel med vind- og solenergi i samfundet, batterilagring og avanceret energistyring vil inspirere andre øer og lokalsamfund.
Mens Ærø vinder 3,5 millioner får El Hierro 1,8 milllioner og Tilos får 750.000 kr.
Baggrund
Europa-Kommissionen lancerede RESponsible Island Prize i 2019 for at belønne resultaterne inden for lokal produktion af vedvarende energi til elektricitet, opvarmning, køling og transport på øer. Prisnavnet henviser til kombinationen af vedvarende energi (RES) og ansvar.
Den ærøske omstilling
Da Ærøs første vindpark blev opført i 1985, blev den etableret gennem salg af andele til lokale borgere. Denne model var også i anvendelse, da andelsforeningen Ærø Vind opstillede øens nuværende 6 vindmøller. Flere hundrede Ærø-borgere ejer vindmøllerne der producerer mere strøm end øen selv forbruger, 125 - 140 % årligt.
De 3 ærøske fjernvarmeproducenter anvender i høj grad solvarme.
En vigtig erfaring fra Ærø er at når lokale borgere selv ejer energiproduktionen, så er befolkningen overordnet set positivt indstillet overfor opstillingen af for eksempel vindturbiner og solvarmeanlæg (Læs: Hvis de er små, for den store solpark i Rise er aflyst).
Ærø Kommune arbejder systematisk hen mod målet om 0-udledning ved løbende energirenovdering af kommunens bygninger og drift.
I 2019 satte kommunens rederi elfærgen Ellen i drift. Den udmærker sig ved at være en effektiv løsning på udledningerne fra færgedrift som ellers giver markant forurening.
Grundet færgens lange rækkevidde, har Ærø demonstreret en løsning som kan replikeres på 900 færgeruter i Europa, og nedbringe øers CO2-udledninger i markant grad. Når færgen lades med strøm fra de lokale vindmøller sejler man reelt emissionsfrit. Færgen blev til med støtte fra EUs Horizon 2020 program.
Ærø EnergyLab og Udvalget for Bæredygtig Energi
Kommunens energikontor, Ærø EnergyLab, står for at drive kommunens energiprojekter. Hvordan de 3,5 millioner skal bruges besluttes af kommunalbestyrelsen, som får indstillinger fra Udvalget for Bæredygtig Energi.
Udvalget består af:
Borgmester Ole Wej Petersen
owp@aeroekommune.dk
Udpeget af kommunalbestyrelsen:
Mads Boeberg Hansen
mbh@aeroekommune.dk
(Repræsentant for energiselskabet – N1)
Per Mortensen
p.mortsen@gmail.com
(Repræsentant for fjernvarmeforsyningen - Ærøskøbing)
Peter Graversen
mail@aeroe-varme.dk
(Repræsentant for de ærøske håndværkere)
Jack Harris Hansen
Jack@el-systems.dk
(Repræsentant for Ærøs vedvarende energipulje)
Kaj Allan Jørgensen
hanne.kaj@gmail.com
(Repræsentant for fjernvarmeforsyning - Marstal)
Lasse Kjærgaard Larsen
info@solarmarstal.dk
(Repræsentant for Ærø Energi- og Miljøkontor)
Rune Schmidt
rs@aeroe-emk.dk
(Repræsentant for Turist- og Erhvervskontoret)
Chris Hammeken
chris@arre.dk
(Repræsentant for Marstal Navigationsskole)
Henrik Hagbarth Mikkelsen
hagbarth@marnav.dk