Teknik-, miljø- og havneudvalget har givet Ærøfonden en 10-årig aftale for ladestandere til elbiler. Ærøfonden sætte 4 standere op i Ærøskøbing, 2 i Marstal og er på vej med en ladestander-aftale med Søby Havn.
Kontakt
Ærø Fonden
Kaj Jørgensen
kajallan55@gmail.com
eller
Henrik Hagbarth Mikkelsen
hagbarth@marnav.dk
Ærøfonden hed tidligere Fonden Ærøs Vedvarende Energipulje, men i december skiftede den navn og fik et bredere formål.
Ærøfonden vil opsætte ladestandere i Søby, Ærøskøbing og Marstal uden kommunalt tilskud til installationerne. Det er ikke tilladt for kommuner at investere i eller drive el-ladestandere.
Lokal strømforsyning
Modellen er, at fonden samarbejder med lokale virksomheder om ledig strøm på eksisterende installationer. Kun enkelte steder skal Ærøfonden ud at finansiere helt nye
aftagenumre og betale tilslutningsbidrag til elselskabet N1, som står for Ærøs el-forsyning.
En landsdækkende ladeoperatør skal stå for administration af betaling og ladestrøm til elbilerne, mens ladeudstyr købes og driftes af Ærøfonden.
Ærørfonden vil opsætte:
* 4 ladestandere på Pilebækkens parkeringsplads ved tennisbanen og Røde Kors-butikken.
* 2 parkeringspladser ud for gavlen på Havnepladsen 4 ved Maritime Engineering i Marstal.
* I Søby skal der forhandles en aftale med den selvejende institution Søby Havn.
Kommunens tekniske afdeling anbefalede aftalen, da kommunens nuværende ladestandere, ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt, ikke længere er gangbare efter den statslige Ankestyrelsen nu har underkendt, at kommuner kan opstille og drive ladestandere.
Teknik-, miljø- og havneudvalget gav grønt lys på sit møde den 20. maj og allerede til juli forventer Ærøfonden forventer at kunne have ladestanderne klar.
(Artikel er opdateret med udvalgets beslutning)