Borgmester Peter Hansted har anmodet minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin om mulighed for ugentlig kontrol af boliger der anvendes til fritidsbrug + store bøder eller fængselstraf. 

Borgmestrene fra Læsø, Fanø, Samsø, Ærø, Langeland og Bornholm har foreslået minsiteren en række skrappr forholdsregler.

Ærø Dagblad bringer her kravene i sin fulde længde:

Til Morten Dahlin, minister for byer og landdistrikter

Indledning

I forlængelse af ø-borgmestermødet på Fanø i august 2024 aftalte borgmestrene, at der
skulle arbejdes videre med håndhævelse af bopælspligt, idet ministeren ønskede et
konkret forslag til tiltag, som kan gøre det nemmere for øerne at håndhæve bopælspligten.
Gerne med så konkrete og præcise tiltag som muligt. Der blev ligeledes nævnt en
udfordring ift. udenlandske borgernes køb af ejendomme, etablering af virksomhed og
efterfølgende udlejning af boliger som feriehuse. I ø-kommunernes arbejde med konkrete
forslag har vi indbudt Bornholms Regionskommune samt Landdistrikternes Fællesråd, der
hver især har bidraget med viden og erfaringer på området.
Ø-kommunerne Læsø, Fanø, Samsø, Ærø, Langeland og Bornholm arbejder med at
balancere ønsket om at tiltrække og fastholde borgere, der har bopæl i kommunen, med
ønsket om at fremme turismen, som for alle er et vigtigt erhverv. Turismeudviklingen går i
retning af, at gæster og turister ønsker at møde de lokale. Blandt andet derfor er det vigtigt
at understøtte, at boliger på øerne anvendes efter de gældende regler, og så må
eventuelle nye ferieboliger efterkomme turisters ønske om at komme til øerne. Når boliger
ikke anvendes efter reglerne, påvirker det kommunernes udvikling.
Når ø-kommunerne skal fremme fastboendes mulighed for at bosætte sig i attraktive
ejendomme i kommunens byer og undgå, at disse ejendomme opkøbes til ferie- og
fritidsformål, har ø-kommunerne overordnet set to muligheder:
• Enten kan kommunen beslutte, at den skal være omfattet reglerne om bopælspligt i
Lov om boligforhold,
• eller også kan kommunen vedtage en geografisk afgrænset lokalplan, der
bestemmer, at boligerne inden for lokalplanens område skal anvendes til
helårsbeboelse.
Enkelte kommuner har valgt at gøre brug af begge muligheder.
Ø-kommunesamarbejdet har udvekslet erfaringer vedrørende brug af såvel Lov om
boligforhold som brug af lokalplanlægning som redskaber til at sikre attraktive boliger til
helårsanvendelse i kommunernes byer.
Drøftelserne har ført til, at ø-kommunerne har følgende ønsker/anbefalinger til ministeren:
1. Kommunerne har efter Lov om boligforhold mulighed for at indhente
forbrugsoplysninger, hvis der er en begrundet mistanke om, at bopælspligten ikke
overholdes. Denne mulighed ønskes styrket med mulighed for at indhente
forbrugsoplysninger på ugebasis for ejendomme, hvor der er en begrundet
mistanke om, at bopælspligten ikke overholdes.
2. Når kommunen ikke længere kan håndhæve efter Lov om boligforhold pga.
femårsfristen i lovens § 7, stk. 1, så er eneste mulighed for at håndhæve, at der er
vedtaget en lokalplan med krav om, at boligerne skal anvendes til helårsbeboelse jf.
Planloven. Det anbefales, at det, som en del af kontrolarbejdet, bliver muligt at
indhente forbrugsoplysninger i henhold til denne lov.
3. Adgang til kombination af oplysninger om udlejning via godkendte udlejere efter
Sommerhuslovens § 5, stk. 3 og forbrugsoplysninger. Det anbefales, at
kommunerne får mulighed for at kombinere indtægtsoplysninger ved udlejning med
forbrugsoplysninger på ejendomme, hvor der er en begrundet mistanke om, at
bopælspligten ikke overholdes.
4. Kommunerne kan konstatere, at såvel Byret som Landsret har valgt at sanktionere
overtrædelser af bopælspligten med relativt beskedne bøder. Det anbefales, at det
sikres, at bødestørrelserne hæves betragteligt, så muligheden for at få en bøde for
manglende overholdelse af bopælspligten får en reel præventiv effekt.
5. Ærø Kommune oplever, at flere og flere ejendomme bliver købt af EU-borgere fra
andre lande end Danmark. Det anbefales at tilføre Civilstyrelsen flere ressourcer til
løsning af opgaven med at tilse overholdelse af erhvervelsesbekendtgørelsen, samt
at en undersøgelse af overholdelse af sagerne bør foretages mere tilbundsgående
med indhentelse af flere oplysninger og opfølgning på den enkelte ejendom.
Forskningsprojektet ’Bopælspligt som planlægningsværktøj i landdistrikterne – en fugl på
taget eller en gøgeunge i reden’ viser, at deltidsanvendelse af helårsboliger er i kraftig
stigning, og at det er et fænomen, der i udpræget grad knytter sig til landkommunerne i
Danmark og særligt områder med stor turisme-aktivitet.
Ø-kommunerne er de eneste kommuner, hvor det er kommunerne som helhed – og ikke
blot afgrænsede lokalområder – der er påvirket af den stigende deltidsbosætning. I økommunerne udgør ubeboede boliger fra en femtedel til en tredjedel af den samlede
boligmasse.
Hvis ø-kommunerne ikke skal udvikle sig til deltidssamfund, er der således behov for at
kunne regulere, og at denne regulering kan ske med en rimelig ressourceanvendelse.
De fem konkrete områder som ø-kommunerne har ønsker på og en henvisning til et mere
generelt syn på de udfordringer som ø-kommunerne og landdistrikter arbejder med er
uddybet yderligere nedenfor.

Bedre muligheder for at kontrollere, at boligerne benyttes til helårsbeboelse

1. Styrket adgang til at indhente forbrugsoplysninger
Kommunerne har efter Lov om boligforhold mulighed for at indhente
forbrugsoplysninger (el, vand og varme), hvis der er en begrundet mistanke om, at
boligen ikke anvendes til helårsbeboelse - dvs. mindst 180 døgn i 12 på hinanden
følgende måneder, og at bopælspligten således ikke overholdes.
Kommunerne anerkender, at en kommune ikke skal kunne overvåge den enkelte
ejers privatliv unødigt gennem indhentning af minutiøse forbrugsoplysninger. Men
den aktuelle afgræsning af forbrugsoplysninger til månedsvise opgørelser hindrer
en effektiv kontrolindsats. Fx kan en uges intensivt vandforbrug ifm. udlejning
således sagtens gøre det ud for en måneds vandforbrug og dermed afskære
kommunerne fra at dokumentere, at bopælspligten ikke overholdes.
• Ø-kommunerne anbefaler derfor, at det bliver muligt at indhente
forbrugsoplysninger på ugebasis for ejendomme, hvor der er en begrundet
mistanke om, at bopælspligten ikke overholdes.
2. Adgang til at indhente forbrugsoplysninger efter Planloven
Når kommunen ikke længere kan håndhæve efter Lov om boligforhold pga.
femårsfristen i lovens § 7, stk. 1, så er eneste mulighed for at håndhæve, at der er
vedtaget en lokalplan med krav om, at boligerne skal anvendes til helårsbeboelse
og dermed efter Planloven.
Er der vedtaget en sådan lokalplan, er der imidlertid ikke hjemmel til at følge op på
et påbud om ophør af en ulovlig anvendelse til fritidsformål ved at tjekke
forbrugsoplysningerne. Det vanskeliggør kontrolindsatsen, fordi der skal bruges
ekstra ressourcer til udgående kontrolbesøg på matriklen.
• Ø-kommunerne anbefaler derfor, at det som en del af kontrolarbejdet bliver
muligt at indhente forbrugsoplysninger - i lighed med pkt. 1 ovenfor helst på
ugebasis - for ejendomme, hvor der er en begrundet mistanke om, at kravet
om anvendelse til helårsbeboelse ikke overholdes.

3. Adgang til kombination af oplysninger om Udlejning via godkendte udlejere efter
Sommerhuslovens § 5, stk. 3 og forbrugsoplysninger
Udlejning i mere end 30 dage og maksimalt 100 dage om året efter
Sommerhuslovens § 5, stk. 2 og 3, forudsætter, at al udlejning af ejendommen
formidles af en virksomhed, som indberetter lejeindtægten efter
skatteindberetningslovens § 43.
Hvis kommunen fik mulighed for at kombinere indtægtsoplysningerne med
forbrugsoplysninger, ville det lette bopælspligtskontrollen; udlejes boligen 14 uger
spredt hen over året, kan det være en væsentlig indikator på, at boligen ikke
anvendes til helårsbeboelse – dvs. mindst 180 døgn i 12 på hinanden følgende
måneder.
• Ø-kommunerne anbefaler derfor, at kommunerne får mulighed for at
kombinere indtægtsoplysninger ved udlejning med forbrugsoplysninger på
ejendomme, hvor der er en begrundet mistanke om, at bopælspligten ikke
overholdes.
Sanktionen for overtrædelse af bopælspligten understøtter ikke
kommunernes arbejde med at håndhæve bopælspligten
Kommunerne kan konstatere, at såvel Byret som Landsret har valgt at sanktionere
overtrædelser af bopælspligten med relativt beskedne bøder.
Som eksempel kan nævnes Sagen S-3388-22 afsagt af Østre Landsret d. 13. marts 2025.
Det følger af bl.a. Landsrettens afgørelse, at
Efter en samlet vurdering af overtrædelsernes karakter, finder landsretten, at bøden
for overtrædelse af § 50, stk. 1, i dagældende boligreguleringslov, jf. § 7, stk. 1, i
nugældende lov om boligforhold, og § 48, stk. 2, i dagældende boligreguleringslov, jf.
§ 5, stk. 2, i nugældende lov om boligforhold, som udgangspunkt må fastsættes til en
bøde på 15.000 kr.
De tiltalte, der er ægtefæller, og som ejer den i sagen omhandlede ejendom i
fællesskab, har sammen eller hver især kunnet opfylde såvel bopælspligt og
anmeldelsespligt. Herefter, og da der i forarbejderne til nævnte strafbestemmelser ikke
er holdepunkter for at fastslå, at samejere af en ejendom skal pålægges en samlet
bøde, skal de tiltalte som udgangspunkt hver pålægges en bøde på 15.000 kr.
Landsretten finder imidlertid efter sagens alder og forløb, at bøderne bør nedsættes,
så de tiltalte hver især idømmes en bøde på 5.000 kr. med forvandlingsstraf af
fængsel i 8 dage.
Hvis bøderne fastsættes til meget beskedne beløb som fx 5.000 kr. pr. ejer, afsvækkes
håndhævelsens præventive effekt betragteligt.
• Ø-kommunerne anbefaler derfor, at det sikres, at bødestørrelserne hæves
betragteligt, så muligheden for at få en bøde for manglende overholdelse af
bopælspligten får en reel præventiv effekt.
Deltidsbeboelse og bopælspligt i ø-kommunerne
Forskningsprojektet ’Bopælspligt som planlægningsværktøj i landdistrikterne – en fugl på
taget eller en gøgeunge i reden’ er afsluttet med udgivelsen af rapporten ’Deltidsbeboelse
og bopælspligt i landdistrikterne. Regulering af et stigende landkommunefænomen’ i marts
2025. Bag forskningsprojektet og rapporten står Karin Topsø Larsen, Rikke Brandt
Broegaard og Anders Hedetoft. https://www.crt.dk/publications/deltidsbeboelse-ogbopaelspligt-i-landdistrikterne
Herunder er gengivet udvalgte resultater fra forskningsprojektet.
Forskningsprojektet viser, at deltidsanvendelse af helårsboliger er i kraftig stigning, og at
det er et fænomen, der i udpræget grad knytter sig til landkommunerne i Danmark og
særligt områder med stor turismeaktivitet. Ø-kommunerne er således de eneste
kommuner, hvor det er kommunerne som helhed – og ikke blot afgrænsede lokalområder
– der er påvirket af den stigende deltidsbosætning.
I ø-kommunerne udgør ubeboede boliger fra en femtedel til en tredjedel af den samlede
boligmasse, og på basis af registerdata estimeres det i projektet, at cirka 55 % af de
ubeboede boliger anvendes til deltidsformål.
Stigningen i de deltidsanvendte boliger har flere effekter. Ejerne af deltidsboligerne i
landkommunerne har en markant højere indkomst, formue og uddannelsesniveau end den
fastboende, husejende befolkning. Heraf følger en større købekraft, hvilket kan påvirke
huspriserne i opadgående retning og dermed gøre det vanskeligere for de fastboende at
etablere sig på boligmarkedet.
Deltidsanvendelsen kan være attraktiv for landkommunerne, fordi husene dermed bliver
vedligeholdt, og det er særlig attraktivt, hvis ejerne efter at have været deltidsejere
beslutter sig for at flytte til landkommunen. I projektet er det dog estimeret, at kun 6-7 % af
deltidsejerne flytter til kommunen inden for en seksårig periode.
Hvis ø-kommunerne ikke skal udvikle sig til deltidssamfund, er der således behov for at
kunne regulere, og at denne regulering kan ske med en rimelig ressourceanvendelse.
Forskningsprojektet giver en række anbefalinger, der kan forbedre mulighederne for
regulering, som ø-kommunerne bakker op om:
• Udarbejde en samlet vejledning, der søger at stipulere, hvad relationen mellem de
forskellige lovkomplekser er, for derigennem at styrke kommunernes overblik over
deres muligheder for at regulere boligernes anvendelse under forskellige forhold.
• Udarbejde en samlet oversigt over de svar, Planstyrelsen har givet kommunerne
vedr. administration af ordningen.
• Undersøge, hvordan en tidligere liberal deltidsbosætningspolitik kan tilbagerulles,
hvis efterspørgslen på helårsboliger igen stiger i landkommuner eller i dele af
kommunen.
• Udvikle (eller udbrede) metoder/redskaber, der kan hjælpe kommunerne med at
vurdere de sandsynlige effekter af skærpede restriktioner for deltidsanvendelse.
• Gøre information om kommuners aktuelle status som reguleret eller ureguleret ift.
Lov om Boligforhold let tilgængelig for borgerne.

Udlændinges køb af ejendomme i Danmark

Særligt i Ærø Kommune opleves det, at flere og flere ejendomme bliver købt af EUborgere fra andre lande end Danmark. På Ærø er der mere end 140 ejendomme, som ejes af udlændinge fra EU-lande.
Dette er fint, hvis ejer flytter til Ærø og bor og bliver en del af samfundet eller driver
virksomhed fra ejendommen på Ærø.
Der er en del, som er flyttet til Ærø, men desværre også mange udenlandske EU-borgere,
der omgår reglerne og reelt bruger ejendommen som sommerhus/fritidshus, hvilket er et
alvorligt problem for bosætning og sikring af attraktive helårssamfund, hvor boligmassen
udhules af de udenlandske køb i strid med reglerne og intentionen med reglerne.

Lovgivning

Efter Erhvervelsesloven kan personer, der ikke aktuelt har fast og varig bopæl i Danmark,
og som heller ikke tidligere har haft fast og varig bopæl her i landet i et tidsrum af i alt fem
år (bopælskrav), kun med Civilstyrelsens tilladelse erhverve fast ejendom her i landet
(Erhvervelseslovens § 1).
Kravet om tilladelse gælder dog ikke for statsborgere i et land, der er medlem af Den
Europæiske Union, eller statsborgere i et land, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, hvis den faste ejendom skal tjene som fornøden
helårsbolig for erhververen, eller hvis erhvervelsen er en forudsætning for at udøve
selvstændig virksomhed eller levere tjenesteydelser. Det samme gælder selskaber, som
har hjemsted i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller som har tiltrådt
aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det er i disse tilfælde en
forudsætning, at betingelserne i erhvervelsesbekendtgørelsen er opfyldt, og at
erhververen over for Tinglysningsretten under strafansvar afgiver erklæring herom jfr.
bekendtgørelsens § 4 (Bekendtgørelse 1995-09-18 nr. 764).
Der er flere gange blevet undersøgt om lovgivningen har kunne strammes, hvilket ikke er
muligt grundet EU-reglerne.

Administration af lovgivningen

Administrationen af reglerne varetages af Civilstyrelsen, som kan give dispensation efter
erhvervelsesloven og tilse overholdelse af betingelserne i erhvervelsesbekendtgørelsen.
Ærø Kommune har modtaget en del henvendelser fra borgere, der påpeger, at
ejendomme, som ejes af EU-borgere, ikke anvendes som bopæl eller til at drive
virksomhed men reelt bruges som sommerhus eller fritidsbolig. Hvis kommunen
umiddelbart vurderer, at betingelserne i erhvervelsesbekendtgørelsen ikke er overholdt,
sendes sagen videre til Civilstyrelsen, som tager stilling til overholdelse af reglerne.
Ærø Kommune har haft dialog med Civilstyrelsen om problemstillingen, da kommunen er
af den opfattelse, at en del af ejendommene anvendes som fritidshus/sommerhus, men
det er kun i meget få tilfælde, at ejeren er blevet bedt om afhænde ejendommen.
Civilstyrelsen har oplyst følgende:
Ved modtagelse af en indberetning eller lignende henvendelse, vurderer vi for det
første, om der er grundlag for at påbegynde en tilsynssag eller ej. Hvis erhververen
har erhvervet ejendommen på lovlig vis, vil vi ikke påbegynde en tilsynssag.
Et eksempel herpå kan være, hvis erhververen har haft bopæl i Danmark i
sammenlagt fem år eller har erhvervet ejendommen ved arv. I disse tilfælde er
Civilstyrelsens tilladelse ufornøden, jf. Erhvervelseslovens § 1 og § 2. Det kan også
være tilfældet, hvis erhververen har afgivet erklæring til Tinglysningsretten om at ville
anvende ejendommen som helårsbolig og ifølge CPR har taget adresse på
ejendommen, jf. erhvervelses-bekendtgørelsens § 1 og § 3.
Hvis vi vurderer, at der er grundlag for at påbegynde en tilsynssag, vil vi som det
første, som udgangspunkt, anmode om en redegørelse for erhververens anvendelse
af ejendommen, herunder evt. om en redegørelse for erhververens udøvelse af
selvstændig virksomhed på ejendommen.
I de typiske tilsynssager har erhververen afgivet erklæring til Tinglysningsretten om at
ville anvende ejendommen som helårsbolig, eller at ejendommen er en forudsætning
for udøvelse af selvstændig virksomhed i Danmark. Vi påser i den forbindelse, om
erhververen har taget bopæl på adressen eller udøver selvstændig virksomhed. Til
brug for denne vurdering anvender vi oplysninger fra CPR og CVR samt indsendte
oplysninger fra erhververen fx i form af regnskab, oplysninger fra SKAT og anden
dokumentation for udøvelse af selvstændig virksomhed.
Vurderer vi herefter, at der foreligger en erhvervelse, som kræver tilladelse efter
Erhvervelsesloven, og betingelserne for at give en sådan ikke er opfyldt, udsteder vi et
påbud til personen om at afhænde ejendommen inden seks måneder. Manglende
efterkommelse af påbuddet kan sanktioneres med bøde.

Handlemuligheder

Ø-kommunerne respekterer, at lovgivningen ikke kan ændres pga. EU-reglerne men har
følgende anbefalinger:
• Der bør tilføres Civilstyrelsen flere ressourcer til løsning af opgaven med at tilse
overholdelse af erhvervelsesbekendtgørelsen.
• Undersøgelse af overholdelse af sagerne bør foretages mere tilbundsgående med
indhentelse af flere oplysninger og med opfølgning på den enkelte ejendom.

Venlig hilsen

Borgmestrene fra de 6 ø-kommuner og Landdistrikternes Fællesråd