Der har de sidste 3 år været større udviklingsmuligheder for Ærø og andre kystkommuner efter Planloven blev ændret. Den 29. marts kom den store evaluering fra Bolig og Planstyrelsen, som skal danne grundlag for nye lettelser i 2021-2022.
Da Folketinget med et bredt flertal vedtog ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” blev der i 2017 gennemført en lang række ændringer i planloven.
Samtidig blev naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse, klitfredning og sø- og åbeskyttelseslinjen ændret, og der blev etableret nye klagenævn på planområdet og miljøområdet.
Evalueringen viser, at lettelserne har givet en succesrig åbning og udvikling for især kommuner ude i landet, herunder Ærø.
Evalueringsrapporten er på 85 sider om ændringer i planloven og naturbeskyttelsesloven plus bilag:
Bilag 1. Redegørelsesbilag - 40 sider
Bilag 2. Evaluering af planlovens regler om forebyggelse af oversvømmelse og erosion - 15 sider
Bilag 3. Servicetjek af planlovens redskaber og muligheder for forebyggelse og reduktion af vejstøj - 16 sider
Bilag 4. Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning - 39 sider
Bilag 5. Evaluering af forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 17 sider.
Se:
https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/evaluering-af-planloven