I stedet for at købe en 9.000 kvm boliggrund på Ellenet for symbolske 800.000 kr, så valgte kommunen at støtte købet af et landbrugsareal lige overfor til byggeriet af 36 boliger - som nu er dømt ulovligt af Planklagenævnet.
Kontakt
Det Ærøske Boligselskab
Lars Andersen
la@daeb.dk
eller
Teknisk Forvaltning
Direktør Kirsten Johansen
KJO@aeroekommune.dk
I 2019 var planen at købe et byzone-areal på Ellenet 9, der er godkendt til boligformål. Der er tilladelse til 36 boliger.
Bülov-familien, som ejer grunden, tilbød kommunen og Det Ærøske Boligselskab, der skal stå for byggeriet, at købe hele grunden for bare 800.000 kr.
Det afviste Det Ærøske Boligselskab og kommunen - de ville kun give 450.000 kr for den 9.000 kvm grund.
Kommuens tekniske forvaltning gik derfor i gang med at lave en ny lokalplan, så man istedet kunne købe et landbrugsareal overfor til boligbyggeri for 650.000 kr.
Ø-støtte
Lokalplanen blev vedtaget i 2021 og med den i hånden kunne Det Ærøske Boligselskab få en ny særlig Ø-støtte på 400.000 kr per bolig fra staten. I alt 15 millioner kr.
Hele projektet vil koste omkring 70 millioner kr.
Problemet var bare, at Planklagenævnet her i januar ophævede Lokalplanen, for hvis der i forvejen er områder der er udlagt til boligbyggeri, så kan en kommune ikke bare tage nye landbrugsområder ind i byzone - og der er en række større boliggrunde i Marstal.
Kommunen har nu fået frem til 1. september til enten at fjerne grunde andre steder i Marstal fra byzone og lægge dem over til landbrugsareal ELLER bygge på de byzone-arealer der i forvejen er i Marstal.
Som kommunen lakonisk skriver:
"Teknisk afdeling har anmodet Codex Advokater om at gennemgå afgørelsen og Kommuneplantillæg for Byer og landsbyer, så de af Planklagenævnet påpegede retlige mangler bliver afhjulpet. Det er advokatens vurdering, at der bør udarbejdes et særskilt kommuneplantillæg indeholdende en redegørelse for det samlede behov for udlæg til boliger i Ærø Kommune."
Det sidste betyder, at kommunen nu skal gennemgå befolkningsudvikling og bolighov for hele øen og sandsynliggøre at det netop er vigtigt at bygge på landbrugsjorden i det sydlige Marstal, i stedet for de boligarealer, som kommunen udlagde i den gamle kommuneplan, som blev vedtaget i 2009.
Det bliver en tung opgave.
Protest og grunde
Planklagenævnet skrev meget bastant om projeket på landbrugsjorden, at det "ophæver lokalplanen og kommuneplantillægget. Det betyder, at planerne ikke længere gælder."
Beboerne omkring den 28.000 kvm grund havde klaget, fordi kommunen havde omlagt landbrugsjord til byggejord. Og det må den ikke hvis der er andre boliggrunde i Marstal.
Det er ikke nok at kommunen syntes et område ligger godt, for kommunen skal først bruge sine ekisterende byzone-arealer. Alternativt skal den først tilbageføre nogle byzone-arealer til landzone, og der skal i følge Planloven være en ret god begrundelse for ombytningen.
Planklagenævnet skriver: "En kommune kan udlægge nye arealer til byzone, hvis der kan redegøres for, at rummeligheden i den gældende kommuneplan ikke er tilstrækkelig til den forventede fysiske udvikling i de kommende 12 år." Planlovens § 11.
Men da der er mange bygrunde i Marstal, så må den ikke uden videre tage nye landzone-arealer i brug.
Årsagen er, at borgerne ikke kan vide om de er købt eller solgt, hvis et område kan ændre status uden meget tungtvejende begrundelser.
Planklagenævnets vurdering
"Ud fra sagens oplysninger lægger Planklagenævnet til grund, at der ikke i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 17 er sket omfordeling af eksisterende udlagte arealer til byvækst."
OG
"Der er ikke redegjort for, at rummeligheden i den gældende kommuneplan ikke er tilstrækkelig til den forventede udvikling i de kommende 12 år."
OG
"Planklagenævnet finder, at eftersom kommunen ikke har redegjort for behovet for inddragelse af nye arealer til byzone, og der heller ikke er sket en omfordeling af byarealer, er der tale om en væsentlig retlig mangel."
OG
"Planklagenævnet ophæver af denne grund kommuneplantillæg nr. 17".
OG
"Ophævelsen af kommuneplantillæg betyder, at lokalplan nr. 123-6 strider mod kommuneplanen. Planklagenævnet finder derfor, at lokalplanen lider af en retlig mangel, der er så væsentlig, at lokalplanen også er ugyldig."
OG
"Planklagenævnet ophæver Ærø Kommunes afgørelse af 3. maj 2021 om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 17 og lokalplan nr. 123-6, et område til tæt-lav boligbyggeri i Marstal – Ellenet."
OG
"Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed".
OG
"Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder."
Se hele Planankenævnets afgørelse HER.