Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer



  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Sauna- og vinterbadeklubber kan udvide til 120 kvm ved kysten - Marstal

2. oktober 2026

Send til en ven

Det store saunaprojekt ved Eriks Hale i Marstal, kaldet Søens Folk, der endte som et lille omklædningsrum, får nu nye muligheder: Foreninger langs de danske kyster skal kunne søge om at udvide eksisterende saunaer, omklædning, shelters og skure op til 120 kvm. Det lægger regeringen op til med en ændring af reglerne for byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen, som er på 300 m.

Kontakt

By-, Land- og Transportministeriet

trm@trm.dk

Baggrunden er, at vinterbadning, saunaer og shelterovernatning er blevet så populært, at mange klubber oplever kø og trængsel i omklædningsrum og ved badebroer. 

Ændring

Inden for strandbeskyttelseslinjen er der som hovedregel forbud mod at bygge, og ændringer kræver dispensation fra Miljøstyrelsen (Kystdirektoratet er her i september blevet opslugt af styrelsen).

I dag kan foreninger, klubber og institutioner søge om dispensation til faciliteter op til 80 kvm. Regeringens oplæg hæver grænsen for udvidelse af bestående anlæg:

* Udvidelse af eksisterende faciliteter tillades op til i alt 120 kvm.
* Der kan tidligst søges 5 år efter den oprindelige dispensation, og kun hvis kapaciteten er presset.
* For helt nye anlæg forbliver grænsen 80 kvm.
* Faciliteterne skal knyttes til et eksisterende anlæg og må ikke placeres frit i naturen.

Hensynet til kystlandskabet, naturen og offentlighedens frie adgang til stranden skal fortsat vægte i behandlingen af ansøgningerne.

Hvad nu

Ændringerne er endnu ikke vedtaget. Regeringen vil drøfte oplægget med partierne bag planloven med sigte på en politisk aftale og en efterfølgende lovændring.

   

 


Badeanstalten skulle placeres mellem Marstal Camping og landtangen Eriks Hale, hvor de karakteristiske små badehuse ligger på række.
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Kontakt

Ærø Dagblad
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk