På tirsdag den 30. november afholdes det sidste møde om Marstals fremtid før den 12-årige Kommuneplan vedtages den 15. december.
Ærø Kommune inviterer til det sidste borgermøde for Marstals Helhedsplan i Ærøhallen klokken 18.30.
På mødet vil kommunen i samarbejde med rådgiveren Rambøll præsentere dele af den foreløbige plan.
Derefter vil lokale arbejdsgrupper præsentere deres ideer til byfornyelsesprojekter, der kan fungere som Helhedsplanens første små fysiske indsatser.
Der er afsat 1.5 millioner kroner i byfornyelsesmidler til at igangsætte disse indsatser.
Program
18.30 Velkomst ved den nye borgmester Peter Hansted og Ærø Kommune
18.45 Præsentation af (dele af) udkast til Helhedsplanen ved Michael Thomsen fra Rambøll
19.15 Præsentation af ideen om Marstal Lokalråd
20.20 Arbejdsgrupperne præsenterer byfornyelsesprojekter og afstemning
20.30 Præsentation af mest populære projekter og spørgsmål-svar
21.00 Slut.
Se mere HER.