Søren Kristiansen har solgt 70 % af aktierne i Berg & Larsen, skibs-reservedelsvirksomheden i Vinkelstræde i Marstal med 40 medarbejdere rundt om i verden. Køberen er den danske erhvervsmand Jesper Bak Weller, som flytter hovedkontoret fra Marstal til Cypern.
Kontakt
Berg & Larsen
spares@berg-larsen.com
Salget sker som et led i et generationsskifte, da Søren Kristiansen er 66 år.
Kristiansen fortsætter som direktør i 1 år og de resterende 30 % af aktierne sælges i 2028.
Ingen på Ærø
- Det er kun min hustru og mig, der har arbejdet her. De øvrige medarbejdere i Danmark arbejder hjemme og bliver ved med det, så der er altså ikke tale om, at Ærø pludselig mister arbejdspladser, siger Søren Kristiansen til Fyns Amts Avis.
Hvad
Berg & Larsen sælger reservedele til rederier over hele verden:
Selskabet har kontorer i Holland, Malaysia, Singapore, Korea og Japan, mens hjemmemarkedet Danmark kun står for 2 % af salget.
Gammel
Firmaet blev stiftet i Nyhavn i København i 1794. Maskinmester Søren Kristiansen købte det i 2004 og flyttede det til Marstal i 2022.
Berg & Larsen Group fik i sidste regnskabsår et overskud på 2 millioner kr og har en egenkapital på 8 millioner kr.
