Indenrigs- og boligministeren har underskrevet en bekendtgørelse om fravigelse af dele af byggelovgivningens bestemmelser for at understøtte opførelse af test- og vaccinationscentre.
Reglerne skal sikre, at byggelovgivningens bestemmelser om byggetilladelse midlertidigt fraviges, så kommunerne hurtigt kan godkende etablering af COVID-19 test- og vaccinationscentre og dermed forebygge smittespredning.
Den gamle bekendtgørelse blev ophævet den 10. september 2021, da klassificering af corona som samfundskritisk sygdom ligeledes blev ophævet.
I stedet for byggetilladelse skal der inden ibrugtagning indhentes en udtalelse fra kommunalbestyrelsen til den konkrete brug.
Eksisterende bygninger (Læs: sportshallen i Rise) skal leve op til reglerne om brand- og konstruktionsforhold i bygningsreglementet.
Efter den nye epidemilov gælder det, at bekendtgørelser kun gælder 4 uger ad gangen.
Såfremt klassificeringen af corona som en samfundskritisk sygdom udløber den 9. december 2021, vil bekendtgørelsen ophæves samme dato.
Se bekendtgørelsen HER.