Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Stadig flere flytter til Ærø - coronaen gav vækst - 587 tilflyttere

26. maj 2022

Send til en ven

Der flyttede 142 til Ærø frem til 1. maj, sidste år var det 175, mens der kom 122 til øen i samme periode i 2020. Og i 2019 var der bare 94 som bosatte sig.  

Ærø begyndte at blive trendy - det nye Bornholm og Skagen - fra 2018-2019, men det slog først for alvor igennem med bosættelser da coronaen satte ekstra gang i trenden med at flytte fra storbyen ud til det lykkelige liv på landet i 2020.

Det spejler sig i antallet af beboere på Ærø: I 2019 faldt befolkningstallet - som sædvanligt - med 104 indbyggere. I 2020 vendte udviklingen og beboer-antallet steg med 2 personer og  sidste år med 67 personer.

Lige nu bor der 6.032 og sidste år flyttede der næsten 10 % nye indbyggere til øen: 587 personer.

I de seneste 10 år er der i runde tal kommet 4.000 til øen, så der er ikke mange af de oprindelige ø-boere tilbage: Der dør lidt over 100 hvert år svarende til knap 2 % af befolkningen. Der er dog også en del Ærøboere der flytter tilbage efter endt uddannelse eller efter en længere periode på fastlandet.

Der er også en del tilflyttere som flytter væk - typisk indenfor 1 år eller efter 3-4 år når drømmen om det lykkelige liv på landet afløses af en erkendelse af, at folk på Ærø er ligesom resten af befolkningen - søde, rare, dumme , kloge osv.

Og dertil kommer de unge der skal på gymnasium eller ud at se verden udenfor øen.

Fald og fremgang

I 2010 boede der 6.679 indbyggere på Ærø og tilbage i 2000 hvor der boede 7.400.

Den faldende befolkning i de seneste 20 år betød også dårligere økonomi for øen og ikke mindst mange tomme huse. Det fik i 2016 kommunalbestyrelsen til at gøre det muligt at anvende helårshuse som sommerhuse, dog ikke i klassiske Ærøskøbing - her valgte man den modellen med at man officielt ikke måtte, men at man ikke ville jage dem der gjorde det alligevel.

Muligheden for mere fleksible boligkøb betød en markant vækst i antallet af kreative og mere velhavende købere, som har været med til at sætte gang i øen, i Ærøskøbing eksemplificeret ved Den Gamle Købmandsgaard og i Marstal ved Motorfabrikken. I Søby må det forventes, at hele havnebyggeriet vil skabe nye vækstmuligheder for området.

Tilflyttere til øen kommer primært fra 4 områder: København, Aarhus, Odense og Svendborg-området.

I 2017 kom en 77-siders statslig DREAM-rapport om Ærø, og her er forventningen, at afmatningen stopper og at der i 2040 vil være 6.400 beboere på øen.


Selvom der flytter børnefamilier til øen, så har de typisk fået de børn de skal have: I år er der indtil nu kun født 5 børn, men da coronaen holdt folk hjemme i husene i 2020-2021 blev der trods alt født henholdsvis 10 og 11 børn.
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Inga Blom Thomas vender tilbage - Klaus Fynsk Norup går ud

I marts udtrådte Inga Blom Thomas fra Ærø Plus af kommunalbestyrelsen på grund af stress. Baggrunden var en stor arbejdsmængde, famlie med 8 børn og en lang…

Ny teknisk direktør tiltræder 1. november - udvalg på 8 skal finde direktøren

Afløseren for den afgående tekniske direktør Kirsten Johansen skal tiltræde 1. november, hvis et 8-mands ansætteselseudvalg kan finde den rigtige person.

530 millioner får Ærø ind i skatter og tilskud

Ærø har 530 millioner at gøre godt med - det er netop meldt ud hvor meget der gives til kommunen fra statens side. 

Påbud og politianmeldelser mod husejerne i Ærøskøbing trækkes tilbage

Vi trækker i dag de meddelte påbud tilbage. Det er ordene fra teknisk direktør Kirsten Johansen, efter kommunen har givet en række husejere i Ærøskø…

Analyse: Derfor gik teknisk direktør Kirsten Johansen

Da Kirsten Johansen blev forfremmet til direktør i 2016 var det samtidig indledningen til en epoke, hvor Ærø gik fra afvikling til ny udvikling. Og det var ikke Kirsten…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk