På en 35.980 kvm grund i Marstal vil det Ærøske Boligselskab opføre 36 boliger, men den statslige Bolig- og Planstyrelse har nedlagt forbud mod bebyggelsen, fordi den overtræder reglerne for kystnær placering.
Kontakt
Det Ærøske Boligselskab
Forretningsfører Lars Jørgen Andersen
la@daeb.dk
eller
Ærø Kommune
Planlægger Mette Groth Rasmussen
met@aeroekommune.dk
Derfor er grunden nu blevet delt op i 2, så den sydlige del bliver til grønt område, mens boligerne opføres ind mod Marstal by. Grunden ligger 170 m fra kysten. Grundsælger er entreprenør Karsten Harris Groth.
I 1. fase opføres 16 seniorboliger på den vestlige del af grunden, mens den sydlige del bliver grønt område mod Egehovedskoven.
Der må maksimalt bygges 4.000 kvm på grunden svarende til en bebyggelsesprocent på 25.
De første 16 boliger bliver på 1.447 kvm fordelt på 2 typer boliger på 89 kvm og 72 kvm + et fælleshus på 129 kvm. Der bliver 1 parkeringsplads til hver bolig.
Ud mod Egehovedvej reserveres der et område til udvidelse af vejen fra 5 m til 9 m, så lastbiler fra Marstal Havn lettere kan passere hinanden. Der anlægges også en cykelsti.
Den nye lokalplan er i høring frem til 5. marts.
En vedtagelse Lokalplan 123-6 og Kommuneplantillæg nr 17 er betinget af at Bolig og Planstyrelsen ophæver deres indsigelse og inden da skal Ærø Kommune have vedtaget et Grønt Danmarkskort.
Realistisk kan lokalplanen være vedtaget endeligt i efteråret og byggeriet kan starte i foråret 2022.
Baggrund
Ærøs boligundersøgelse fra maj 2019 viste, at der er stor mangel på lejeboliger til seniorer.
Det Ærøske Boligselskab, DÆB, bad derfor i efteråret 2019 kommunalbestyrelsen om at udarbejde en lokalplan for et landbrugsområde ved vejen Ellenet og Plantagevej, for at opføre seniorboliger på grunden.
Grunden ligger i landzone, men ca 20.000 kvm overføres nu til byzone.
I december 2019 besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der skulle udarbejdes en lokalplan og et kommuneplantillæg.
Men da den blev sendt i høring i foråret 2020 stødte den ind i den restriktive 3 km kystnærhedszone, men en del af det nye boligområde er også omfattet af 2019-Landsplandirektivet for udviklingsområder i Kystnærhedszonen.
Direktivet er lavet for at undgå at kystområder stagnerer fuldstændigt.
MEN.
Anvendelsen som udviklingsområde er betinget af at kommunen har vedtaget et Grønt Danmarkskort. Og det har Ærø ikke.
Så først når Ærø har vedtaget sit grønne Danmarkskort kan boligområdet få sin tilladelse.
Det Ærøske Boligselskab
Det Ærøske Boligselskab er en almen boligforening der har 463 boliger fordelt på Ærø.