Folketinget vil betale 85 % af udgifterne til at kystsikre Marstal og Drejet, som er de mest udsatte steder på Ærø. I alt afsætter Folketinget 15 milliarder kr til at bygge diger og flytte installationer højere op.

Det vurderes, at Ærø vil få skader for 650 millioner kr fra stormfloder i de kommende år, hvis der ikke bygges diger, og installationer flyttes højere op.

Og det er højt op: I de beskyttelsesplaner som ingeniørfirmaerne Rambøll, Cowi, Sweco og Niras udfører for kommuner og byer skal der opsættes diger i 3 m højde rundt om de mest udsatte byer og områder.

Ærøs udfordring er, at når der presses meget vand ind i Østersøen, så har det svært ved at komme ud igen, når vinden vender. 

Derfor bliver vandet presset ind over især det syd-østlige Ærø og dermed Marstal og det inddæmmede område Drejet.

Hvordan

På digefronten ser ingeniørerne 4 muligheder:

* Betonmure i 3 m højde over almindlig vandstand, vælges typisk foran industrivirksomhederne, som ikke bruger havudsigten. 

* Stålporte der kan skydes for eller kan køres op (Læs: Lige som pullerterne der stopper trafikken i Ærøskøbing) 

* Jord-stenvolde ude i vandet i 2-3 m foran Marstal, så der skabes et nyt naturområde som buffer mod vandet.

* Jord-stenvold på land i den sydlige del af Marstal ned mod campingpladsen og badehusene på Eriks Hale. Også her i 2-3 m højde.

Udfordring og ballade

Kystsikringen har 4 udfordringer:

* Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen er meget langsomme til at give tilladelse til at sikre kysterne, fordi de er sat i verden til at undgå forandringer. Det tog 2 år at få lov til noget så simpelt som at få lov til at gen-etablere sandet på Eriks Hale, hvor badehusene står, som blev skyllet i havet i oktober 2023.

* Husejere der får ødelagt deres havudsigt vil protestere og anke alle tilladelser i årevis. 

* Opgive områder. Det vil ikke være realistisk at sikre alle områder på Ærø. Derfor vil kommunen på et tidspunkt blive nødt til at meddele at Eriks Hale med badehusene ikke kan beskyttes, det samme vil gælde Uhrehoved ud for Ærøskøbing Camping.

* Dyrt: Det vil koste i niveauet 100 millioner kr at sikre Marstal, hvis man sammenligner med noge af de kommmuner og byer, som er kommet langt med ingeniør-beregninger. For resten af Ærø skal der løseligt anvendes yderligere 100 millioner kr.

Nød

Sammen med de 15 milliarder kr er der også meldt ud, at det skal være lettere at gennemføre projekter:

Det vil betyde nye lovregler, som vil blive gennemført de næste par år, så der åbnes op for ovenstående kystprojekter og muligheden for at trække projekter i langdrag med anker vil blive begrænset. 

Det er nødvendigt, skriver Erhvervsministeriet, for:

"Stormfloder, vil i år 2100 komme hvert 3. år."

OG

"1 million danskere bor under 1 kilometer fra kysten, og op mod 100.000 husstande og virksomheder med 175.000 arbejdspladser risikerer at blive udsat for oversvømmelser fra havet."

DERFOR. 

"Staten vil fremover sikre fremdrift i kystbeskyttelsen ved at fjerne barrierer og medfinansiere 85 % af anlægsinvesteringerne for projekterne."  

OG.

"Det skal gøres lettere at få tilladelse til at etablere klimatilpasning" og "udvide dispensationsmulighederne." 

Større støtte

På Ærø "vil et bidrag på 15 procent udfordre kommunens anlægsbudget."

DERFOR.

Kommer der en model for "øget statsligt bidrag på 95 % for anlægsudgifter", dog ikke for basisinvesteringer, men for de investeringer der ligger over en (endnu ikke) fastsat grænse.

Hvordan

Folketinget har nedsat en ekspertgruppe som kommer med deres anbefalinger inden sommerferien 2026, hvorefter Folketinget fastlægger fremdriften og pengene til fordeling rundt om i landet.

Mere

I april afholder Ærø Kommune et orienteringsmøde om hvordan sikringen kan gribes an.

Se eksemplet Dragør, som ligner Marstal-området, og hvor man er langt med de konkrete forslag - her skal der bruges 3-400 millioner kr. Se mere HER.

Se mere HER.