De sidste 17 % på Ærø vil eller skal ikke vaccineres og vaccinationerne er gået i stå. Derfor lukkede vaccinationscentret i Store Rise fredag den 3. september.
Fra nu af vil vaccinationer foregå i Svendborg.
Ærø har længe haft taget 1. pladsen af vaccinerede i alle landets kommuner nu med 83 % der har fået 1. stik og 80 % der er færdigvaccinerede. Det er især mændene, som nu har taget sig sammen til at blive vaccinerede, for de udgør halvdelen der har fået 1. stik, mens de før haltede bagefter.
På Ærø er der 2.481 mænd og drenge der har påbegyndt vaccination, mens der er 2.505 kvinder og piger. Det oplyser Statens Serum Institut.
1,5 milllioner i udgifter
Ærø Kommune har haft 1,5 millioner i corona-udgifter og forventer at få 0,9 millioner i refusion af staten, ifølge kommunens økonomiafdeling. Der kan dog komme ekstra kompensation når hele corona-regnskabet er gjort op.
Danmark
Der er i Danmark 4,4 millioner der har påbegyndt vaccination, svarende til 75 % af befolkningen, mens 72 % er færdigvaccinerede.