Den nye ejendomsskat er ved at være på plads og det betyder 135 millioner tilbage til husejerne på Ærø - i snit får hver husejere 30.000 kr. Og i fremtiden slipper Ærøs husejerne 2.300 kr billigere i ejendomsskat hvert år.
Skatteministeriet skriver:
* Frem til og med 2023 gælder fortsat skattestop for ejendomsværdiskatten og stigningsbegrænsning på grundskylden.
* Ejendomsværdiskatten er nedsat fra 1,0 % til 0,92 % fra 2021.
* Beskatningsgrundlaget for grundskyld følger gældende regler til og med 2023 og kan højst stige 2,8 % årligt i 2022-2024.
• I 2024 er beskatningsgrundlaget de nye ejendomsvurderinger fratrukket 20 % i forsigtighedsnedslag for alle.
* Ejendomsværdiskattesatserne sættes yderligere ned for at sikre, at de nye højere ejendomsvurderinger ikke fører til en skattestigning for boligejerne.
* Den almindelige ejendomsværdiskattesats sænkes til forventet 0,51 %, mens den progressive sats fastsættes til 1,4 % for ejendomsværdier over en forventet progressionsgrænse på ca. 10 mio. kr. (2022-niveau) før forsigtighedsnedslag (Læs: Det er der ikke nogen Ærø-huse der koster).
• I 2024 fastsættes de nye kommunale grundskyldspromiller, så provenuet fra grundskylden i hver enkelt kommune er uændret i 2024 sammenlignet med videreførelse af de skatteregler, der gælder i 2023.
* I 2024-2028 kan grundskyldspromillerne ikke sættes op.
De endelige skattesatser for den almindelige ejendomsværdiskattesats, progressionsgrænsen og de kommunale grundskyldspromiller fastsættes endeligt i 2023, når de nye ejendomsvurderinger er kendte.
Skatteomlægningen gennemføres på baggrund af 2022-vurderingen for ejerboliger og 2023-vurderingen for erhvervsejendomme.
Progressionsgrænsen fastsættes, så samme andel af de ejendomsværdiskattepligtige ejerboliger bliver omfattet af progressiv ejendomsværdiskat i 2024 som i
2023.
I 2024-niveau ventes progressionsgrænsen p.t. at udgøre ca. 10,6 millioner kr.
• Skatterabatten fastsættes, så ingen nuværende boligejer stiger mere i boligskat i 2024 med nye skatteregler end ved videreførelse af de skatteregler, der er gældende i 2023.
• Der er afsat en ramme på 100 millioner kr. årligt fra 2024 til forbedring af vilkårene for pensionister.
Baggrund
Fra 2024 kommer der nye boligskatteregler, der både medfører lavere ejendomsværdiskattesatser og lavere grundskyldspromiller i de fleste kommuner, herunder Ærø. De kommunale grundskyldspromiller kan ikke sættes op i 2021-2028.
Et bredt flertal i Folketinget indgik i 2017 forliget Tryghed om boligbeskatning.